Baggrund for planen
I Miljøbeskyttelsesloven står der, at kommunen skal lave en plan for spildevandsrensningen i kommunen og beskrive, hvordan der kan foretages nødvendige forbedringer af rensning af spildevandet i det åbne land.
Rensning af spildevand skal leve op til nye og gamle mål for Næstved Kommune, statslige krav og EU’s vandplaner.
Spildevandsplanen er udarbejdet efter Miljøbeskyttelsesloven, der giver kommunen ret og pligt til at stille krav til alle ejendomme om rensning af spildevand. Ud fra loven fastlægger Næstved Kommune grundlaget for håndtering af spildevandet. Herunder:
- tilslutning af ejendomme til offentlig kloak
- tilladelser, der vedrører spildevand
- påbud om forbedret rensning af spildevand på ejendomme i det åbne land
Kvaliteten af Danmarks vand og natur skal forbedres. Det er et led i EU's indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa. Miljøministeriet skal derfor udarbejde:
- Vandplaner, som skal sikre en god biologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde
- Natura 2000-planer, som skal bevare og genoprette vores internationale naturområder
Disse nationale og internationale planer danner ramme for Næstved Kommune, når vi laver handleplaner for det lokale vandmiljø.
Ved planlægning og håndtering af spildevand ser Næstved Kommune på flere lokale forhold. Vi tager bl.a. hensyn til:
- Forhold på den enkelte ejendom og lokalt – som grundvand, nærhed til indvinding af drikkevand, afvanding til vandløb, jordtyper mv.
- Lokale forhold - renseniveau i forhold til biologisk kvalitet i området og hensyn til værdifulde og sårbare vandmiljøer og naturtyper
- Undersøgelser af om vandmiljøet lever op til tidligere og nye målsætninger for rensning
Sidst opdateret den 30. januar 2012
Vil du vide mere om planen
Hvis du vil vide mere om udarbejdelse af planen og valg af private løsninger er du velkommen til at kontakte Næstved Kommune, Natur & Vand.
Du kan skrive til os på eller telefon: 5588 6150
Vil du vide mere om priser
Har du spørgsmål til priser på tilslutning til offentlig kloak kan du kontakte NK-Spildevand A/S på eller
telefon 5578 5100