Service til erhverv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Små renseanlæg og rensekrav

Ud over tilslutning til kloak er der flere måder, som du kan bruge for at forbedre rensning af dit spildevand. I dag er der flere godkendte små renseanlæg, der kan benyttes af private husholdninger og andre ejendomme. Der er stillet en række krav til rensningen, der er beskrevet som renseklasser.

Rensning af spildevand – forskellige måder

Der udledes spildevand fra boliger og ejendomme i kommunen. I byernes husholdninger vil spildevandet blive ledt ud gennem kloakken til et stort kommunalt renseanlæg. I det åbne land uden kloakering er der flere løsninger.

Bundfældningstanke renser ikke nok

Nedgravede tanke, hvor fastere dele fra dit spildevand bundfælder sig, kaldes bundfældningstanke. Tankene tømmes af kommunen få gange om året. Måske har du kun en ældre septiktank eller en trixtank. En moderne bundfældningstank er over 2 kubikmeter / 2000 liter stor, og den har flere kamre. Der er en række krav til den moderne bundkammertank – se evt. afsnittet: Bundfældningstanke og nye krav.

Bundfældningstanke alene renser slet ikke godt nok. Grundvandet og dermed drikkevandet skal beskyttes, og afløb fra disse tanke ledes også ud i vandløb og søer. Dele af dit spildevand løber måske via dræn og grøfter, som du ikke kan se, men rester af spildevandet ender i naturen og løber til sidst ud i havet.

Bedre rensning af spildevand

Næstved Kommune kan derfor pålægge dig at få renset dit spildevand bedre. Hvis kommunen planlægger kloakering for dit område, skal du tilsluttes kloaknettet.

Udenfor de kloakerede områder, kan du få lavet et nyt mindre renseanlæg udført af en autoriseret kloakmester. Disse renseanlæg kan forhindre, at forurenende stoffer fra spildevandet havner i naturen.

Forskelle på hvilken type renseanlæg, du må bruge

Forskellige forhold i dit område og på selve ejendommen afgør, hvilke typer renseanlæg, du må benytte. Der kan være forskelle ejendommene imellem. Selv naboer skal måske opfylde forskellige rensekrav. Kommunen vil blandt andet se på grundvand og drikkevand, jordtyper, og hvor dit spildevand ledes hen.

Hensigten med loven er at gennemføre en bedre rensning i det åbne land. Målsætningerne om et bedre ferskvandsmiljø skal opfyldes i de kommende spildevandsplaner. Næste kommunale spildevandsplan kommer i 2011.

Rensekrav til ejendommens spildevand

Kravet om rensning af spildevandet er inddelt i 4 klasser. Nedenstående tabel angiver, hvor meget der skal fjernes af organisk stof, fosfor og kvælstof for at opfylde de enkelte renseklasser.

 

Renseklasser

Organisk
stof BI5

Rensning af
kvælstof

Rensning af
fosfor

SOP(reduktion af organisk
stof, kvælstof og fosfor

95%

90%

90%

SO(reduktion af organisk
stof og kvælstof)

95%

90%

OP(reduktion af organisk
stof og fosfor)

90%

 

90%

O(reduktion af organisk
stof)

90%

Hvilken renseklasse spildevandet skal renses til, afhænger bl.a. af hvor sårbart et vandområde, spildevandet udledes til. Indvinding af drikkevand i et område medfører høj beskyttelse og skærpede krav. Det betyder øget krav om rensning af spildevand - f.eks. SOP, der den højeste renseklasse med flest krav.

Udover renseklasserne kan der være særlige forhold lokalt og på din ejendom, der medfører skærpede krav. Du kan finde en henvisning til oplysninger på kort længere nede i teksten.

Mindre private renseanlæg og renseklasser

Herunder kan du se en oversigt over løsninger til rensning af spildevand i det åbne land, og hvilke renseklasser anlæggene opfylder. Til sammenligning opfylder kloakering alle renseklasser. En moderne bundfældningstank over 2 kubikmeter med flere kamre opfylder ingen renseklasser. En moderne godkendt tank kan dog indgå som første led i de nye mindre renseanlæg.

Der findes i dag forskellige anlæg, der er godkendte til forskellige renseklasser. Groft sagt er der tre slags mindre renseanlæg:

  • lukkede anlæg, hvor spildevandet behandles i anlægget eller køres til rensning 
  • nedsivningsanlæg, hvor spildevandet ledes til jorden og renses ved nedsivning gennem jordlagene eller det tilførte filtersand
  • anlæg med rensning og udledning, hvor det rensede spildevand ledes til vandløb og søer mv.

Klik på de enkelte renseanlæg nedenunder for en nærmere beskrivelse af hver type renseanlæg. Videre inde i beskrivelserne finder du også henvisning til ansøgningsskemaer og Miljøstyrelsens vejledninger.

Type anlægRenseklasser
Nedsivningsanlæg Opfylder alle renseklasser O, SO, OP, SOP
Pilerenseanlæg Opfylder alle renseklasser O, SO, OP, SOP
Minirenseanlæg Kan opfylde alle renseklasser O, SO, OP, SOP
Biologisk Sandfilter Opfylder renseklasse O, SO
Beplantet filteranlæg Opfylder renseklasse O, SO
Rodzoneanlæg Opfylder kun renseklasse O
Lukket samletank Opfylder alle renseklasser O, SO, OP, SOP

Klik på typen ovenover for beskrivelse af renseanlæg.

Ansøgning om ændring af spildevandsanlæg i det åbne land

Miljøbeskyttelsesloven danner ramme for anlæg og ændring af spildevandrensning. Etablering eller ændring af et spildevandsanlæg kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Det er Næstved Kommune, der skal give tilladelsen.

Oplysninger på kort

Du kan finde oplysninger om hvilke renseklasser, der kræves i de forskellige områder i Næstved Kommune, under information på kort.

Se information på kort (nyt vindue)

Se kort med renseklasser (nyt vindue) Vi gør opmærksom på, at kortet ikke er helt opdateret, hvilket skyldes, at der måske er fejl i oplysningerne om spildevand i vandplanerne. Naturstyrelsen gennemgår for øjeblikket oplysningerne, og vi regner med at evt. fejl er rettet i løbet af februar/marts 2012.

Se kort med drikkevandsinteresser (nyt vindue)

Mest for kloakmestre og særligt interesserede: 

Se kort med brønde og boringer (nyt vindue) 

Spørgsmål og vejledning

Du kan også få besvaret spørgsmål og få vejledning i Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Vand. Vi kan fortælle dig, hvilke typer renseanlæg, du må bruge på din ejendom. Vi kan desuden oplyse om særlige forhold i dit område. Det er som nævnt ikke alle typer private renseanlæg, der kan benyttes overalt.

En autoriseret kloakmester skal lave renseanlægget

Du kan få rådgivning hos en autoriseret kloakmester om planlægning af et renseanlæg og en konkret vurdering af forholdene på din ejendom. Det valgte renseanlæg skal også udføres af en autoriseret kloakmester. Han kan hjælpe dig med at udfylde ansøgningsskemaet og bilag. Når kloakarbejdet er afsluttet, skal den autoriserede kloakmester også færdigmelde det til kommunen.

Færdigmelding af spildevandsanlæg i det åbne land (pdf, nyt vindue) 

Nærmere oplysninger om renseanlæg

Hvis du vil læse mere om typer af renseanlæg

Nedsivningsanlæg (nyt vindue) 
Pilerenseanlæg (nyt vindue) 
Minirenseanlæg (nyt vindue) 
Biologisk Sandfilter (nyt vindue) 
Beplantet filteranlæg (nyt vindue) 
Rodzoneanlæg (nyt vindue) 
Lukket samletank (nyt vindue)

Vi har også lavet en samlet, men forkortet udgave af de små renseanlæg
Læs mere om små renseanlæg  (pdf, nyt vindue, 24 sider)

Blanketter til ansøgning om etablering af de små renseanlæg og link til Miljøstyrelsens vejledninger finder du nederst i hvert afsnit med beskrivelse af renseanlæg.

Vil du læse mere om små renseanlæg, kan du se rapporten ”Rensning af spildevand i det åbne land” på  DANVAs hjemmeside (Dansk vand- og spildevandsforening). Rapporten er på 62 sider.

Læs mere om små renseanlæg på DANVAs hjemmeside (pdf, nyt vindue) 

Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Vand
Telefon: 5588 6150
E-mail:
Sidst opdateret den 30. januar 2012
Har du brug for en samlet oversigt over de små renseanlæg fra kommunens hjemmeside?

Små renseanlæg (pdf, nyt vindue, 24 sider)

Er du kloakmester, så er her en samlet oversigt over blanket-ter til ansøgninger og færdig-meldinger

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625