Service til erhverv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Spildevandsplaner

Spildevandet i det åbne land renses mange steder ikke godt nok. Gennem en årrække er der derfor blevet kloakeret, hvor husene ligger samlet.

Der kan komme påbud om tilslutning til nye kloakker, eller din ejendom kan få påbud om at få lavet et nyt mindre renseanlæg på din ejendom. Det vil fremgå af Næstved Kommunes samlede spildevandsplan, der bliver færdig i 2012. Indtil da gælder de enkelte spildevandsplaner for de tidligere kommuner, hvor tillæg også er tilføjet.

Generelt om spildevandsplaner

Formålet med en spildevandsplan er at sikre en sikker behandling og bortskaffelse af spildevandet. Næstved Kommune vedtager planen ud fra en sundheds- og miljømæssig, teknisk og økonomisk vurdering.

I kloakerede områder ledes spildevandet til kommunens renseanlæg og bliver grundigt renset. Flere områder vil blive kloakeret, og i øjeblikket vurderes det, hvor der skal kloakeres i fremtiden.

Forurening fra spildevand kan være et problem for grundvandet, en del vandløb, søer og naturen i øvrigt. Næstved Kommune vil derfor fremover stille krav om bedre rensning af spildevandet i det åbne land.

Spildevandsplanen indeholder bl.a. oplysninger om:

  • hvilke områder, der er eller planlægges kloakeret 
  • hvilke områder der har offentlig eller privat kloak 
  • hvilke ejendomme i det åbne land, der skal have en bedre rensning af spildevandet
  • plan for renovering af kommunens ledningsanlæg, bygværker og bassinanlæg
  • de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af planen 
  • tidsplan for gennemførelse af planen

Det retlige grundlag

Planerne for spildevand i Næstved Kommune skal rette sig efter de statslige vandplaner og miljøkrav. Spildevandsplanen er bl.a. udarbejdet efter Miljøbeskyttelsesloven, der giver kommunen ret til at stille krav til private ejendomme. Når Næstved Kommune og NK-Spildevand A/S fastlægger grundlaget for håndtering af spildevandet, skal de rette sig efter loven og de statslige krav i øvrigt. Håndtering af spildevand omfatter bl.a.:

  • tilslutning af ejendomme til offentlig kloak
  • tilladelser der vedrører spildevand
  • påbud om forbedret rensning af spildevand på ejendomme i det åbne land

Spørgeskemaer om spildevand 2008

Hvis du bor i det åbne land, har du nok besvaret et spørgeskema om dit spildevand. Undersøgelsen med spørgeskemaer blev afsluttet den 9. januar 2009. Vi takker de mange borgere, der viste interesse for vandmiljøet i Næstved Kommune, og som brugte tid på at bidrage med deres viden. Vi har nu et bedre grundlag for at planlægge og målrette indsatsen for et godt vandmiljø i kommunen.

Ny spildevandsplan kommer i 2011/12

Næstved Kommune handler aktivt for at forbedre rensningen af spildevand fra husholdningerne. Vi har anlagt kloakker i flere områder og separate tanke tømmes. Vi vurderer, hvor der er størst behov for bedre rensning af spildevand.

Der er endnu ikke lavet en samlet plan for Næstved Kommune, der angiver, hvilke ejendomme i det åbne land, der skal tilsluttes offentlig kloak. Forslag til en samlet ny spildevandsplan forventes offentliggjort i 2011/12.

Du kan læse om forskellige miljøkrav og vandplaner fra EU og staten på siden

Forskellige miljøkrav 

De gældende spildevandsplaner

Indtil der er godkendt en ny samlet plan, er de fem gamle kommuners planer gældende

Link til:

Spildevandsplan for Fladså Kommune (pdf, nyt vindue)

Spildevandsplan for Fuglebjerg Kommune (pdf, nyt vindue)

Spildevandplan for gl. Næstved Kommune (pdf, nyt vindue)

Spildevandsplan for Holmegaard Kommune (pdf, nyt vindue)

Spildevandsplan for Suså Kommune (pdf, nyt vindue)

Tillæg nr. 1 til gældende spildevandsplaner

Teknik- og Miljøudvalget har den 22. september 2009 endeligt vedtaget tillæg til de gældende spildevandsplaner. Det er udarbejdet efter bekendtgørelse nummer 1448 af 12. november 2007 om spildevandstilladelser med videre efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Tillæggene omfatter primært:

  • Nedlæggelse af Glumsø og Mogenstrup renseanlæg. Spildevand herfra skal ledes til Næstved centralrenseanlæg og renses der. 
  • Detailkloakering af landsbyerne Snesere, Tystrup og Vinstrup, Rejnstrup, Tybjerg og Aversi. Disse landsbyer er omfattet af de nuværende spildevandsplaner.

De berørte ejendomme har fået brev med oplysninger om hvad forslaget betyder for dem.

Link til:

Tillæg til spildevandsplanerne (pdf, nyt vindue)

Tegning nr. 500 (Renseklasser) (pdf, nyt vindue)

Tegning nr. 600 (Oversigtsplan) (pdf, nyt vindue)

Tegning nr. 601 (Snesere) (pdf, nyt vindue)

Tegning nr. 602 (Tystrup - Vinstrup) (pdf, nyt vindue)

Tegning nr. 603 (Vinstrup - Fuglebjerglund) (pdf, nyt vindue)

Tegning nr. 604 (Rejnstrup - Højbjerg Overdrev - Sneslev) (pdf, nyt vindue)

Tegning nr. 605  (Tybjerg - Aversi) (pdf, nyt vindue)

Tegning nr. 606A (Glumsø - Gelsted) (pdf, nyt vindue)

Tegning nr. 607 (Næstved Syd - Mogenstrup Renseanlæg) (pdf, nyt vindue)

Miljørapport (pdf, nyt vindue)

Tillæg nr. 2 til gældende spildevandsplaner for Klinteby og Karrebækstorp

Teknisk Udvalg har den 19. september 2011 godkendt Tillæg til spildevandsplan for Klinteby og Karrebækstorp om forbedret spildevandsrensning. 

Link til

Tillæg for Klinteby og Karrebækstorp (pdf, nyt vindue)

Bilag 1 Oversigtskort - eksisterende afløbsforhold - klik på "luppen" for at se tæt på (nyt vindue) 

Bilag 2 Detailkort - Eksisterende afløbsforhold (delopland - Klinteby) (pdf, nyt vindue)

Bilag 3 Detailkort - Eksisterende afløbsforhold (hovedopland - Klinteby Frihed Vandløb) (pdf, nyt vindue)

Bilag 4 Oversigtskort - krav til renseniveau (nyt vindue)

Bilag 5 Afløbsforhold på berørte ejendomme (pdf, nyt vindue)

Bilag 6 Stofbelastning (pdf, nyt vindue)

Bilag 7 Oversigtskort - Drikkevandsinteresser (pdf, nyt vindue)

Bilag 8 SMV-screening (miljøscreening) (pdf, nyt vindue)

Bilag 9 Kortskitser over placering af pileanlæg (pdf, nyt vindue)

Find din ejendom

På kortet herunder kan du søge på din adresse eller dit matrikelnummer og se hvilke ejendomme, der er medlemmer af pilelauget, og hvilke der skal have egen renseløsning.

Tillægget omfatter primært: 

  • 91 ejendomme er taget med i oplandet for tillægget til spildevandsplan.
  • Et privat spildevandslaug, Pilelauget omkring Karrebækstorp og Klinteby, vil etablere og drive 11 pilerenseanlæg for de 59 ejendomme, der er medlemmer. 
  • De resterende 32 ejendomme vil også få krav om at forbedre rensningen af spildevandet.

Tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nummer 1448 af 12. november 2007 om spildevandstilladelser med videre efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Har du spørgsmål til planen kontakt Natur & Vand på telefon 5588 6150 eller mail til

Læs mere om den kommende spildevandsplan for Næstved Kommune

Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Vand
Telefon: 5588 6150
E-mail:
Sidst opdateret den 15. maj 2012

 

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625