Forside
/ ... /
Få økonomisk støtte til at ansætte i særlige jobs
Få økonomisk støtte til at ansætte i særlige jobs
I mange virksomheder har man ideer til et nyt job eller intern serviceopgave, der ikke i sig selv kan bære en hel stilling. Det kunne være muligheden for at give plads til en eller flere medarbejder med nedsat arbejdsevne.
Alle erfaringer viser, at både virksomheden, kollegaer og den ansatte vinder på dette.
Jobcenter Næstved kan rådgive om mulighederne og hjælpe med at finde den rigtige medarbejder. Jobcentret kommer også gerne ud på virksomheden for at drøfte et eventuelt samarbejde. Kontakt derfor jobcentret for at få mere at vide. Du kan også læse lidt mere om ordningerne nedenfor.
Fleksjob
Fleksjob kan oprettes både hos private og offentlige arbejdsgivere. Fleksjob gives til personer, der varigt har fået nedsat arbejdsevnen med mindst 50 %, og hvor der ikke er andre muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der ydes offentligt tilskud med 1/2 eller 2/3 af den overenskomstmæssige grundløn. Størrelse afhænger af arbejdsevnen. Tilskuddet beregnes i forhold til grundlønnen. Løn og arbejdsvilkår aftales i samarbejde med fagforeningerne. Vilkårene følger overenskomsten.
Arbejdet vil være tilrettelagt med opgaver, pauser og i et tempo, der tager hensyn til den enkeltes formåen og skånebehov.
Job til førtidspensionister
Mange, der modtager førtidspension ønsker at have et arbejde. Disse kan ansættes i et servicejob med løntilskud (tidligere kaldet skånejob). Det offentlige yder tilskud med 1/2 af lønnen - tilskuddet kan dog højest udgøre 1/6 af mindstelønnen. Løn- og arbejdsvilkår skal fastsættes i samarbejde med fagforeningerne. Der skal tages hensyn til den ansattes skånebehov i jobbet.
Sidst opdateret den 16. februar 2012
Kontakt Jobcenter Næstved
Jobcenter Næstved
Jernbanegade 12
4700 Næstved
tlf. 55 88 66 00
e-mail: (sikker email)