Sundhed og sygdom

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Dagtilbudet Oasen

Daghjem for hjemmeboende demente

Den 1 marts 2002 åbnede Daghjemmet ’Oasen’. Daghjemmet ligger i Fugleparken, Fuglebjerg. For at kunne komme i Oasen, skal man være visiteret af en demenskonsulent. Man kan komme i Oasen om formiddagen kl. 1000 – 1230 eller om eftermiddagen kl. 1300 - 1600.

Der er åbent alle hverdage. Gitte Nielsen og Anne Ringsing er fast personale. Du kan printe vores folder ud ved at åbne denne pdfHvem kan komme i daghjemmet?

Har du tiltagende problemer med at huske eller har du svært ved at holde styr på aftaler, så er dette daghjem måske det rigtige tilbud til dig. Du eller dine pårørende kan ringe til demenskonsulent Anne Nerup på tlf.: 25 45 18 46 eller Oasen på tlf.:25 45 18 54.

Hvorfor komme i daghjemmet?

Vi kan give dig mulighed for socialt samvær i små, trygge omgivelser, hvor du kan få nogle hyggelige gode oplevelser. Måske kan du give din ægtefælle eller familie tid til sig selv.

Hvad laver man i et daghjem?

Hvis du kan skrælle kartoflerne, kan en anden sikkert stege bøffen. Hvis du kan lide at synge, har vi sangbøgerne. Hvis du kan lide at cykle, har vi cyklen og kan cykle sammen. Eller skal det være en tur til stranden, laver vi en madkurv og bestiller en taxa. Måske har du selv en ide, så er vi med på den.

Hvordan kommer man til Oasen?

Du kan blive kørt med Næstved Kommunes Taxa ordning. Det koster 23 kr. pr. tur.

Hvad koster det, og hvad får man for pengene?

Det koster 20 kr. pr. dag. Hvis du er med til at spise varm mad til middag, koster det 30 kr. ekstra.
Pengene bliver brugt til:
Formiddagskaffe og brød.
Eftermiddagskaffe og kage.
Saftevand og kolde drikke.
Materialer til små ting, vi finder på at lave.
Skal du lave ekstra ting koster det ekstra.
Hvis vi tager på tur, må vi deles om udgifterne.

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 25 45 18 54 mellem kl. 1000 – 1600.
Mange hilsner
Anne og Gitte.

Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen, Myndighedskontor Ældre og Sundhed
Telefon: 5588 1200
E-mail:
Sidst opdateret den 25. marts 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625