Pårørendegrupper
Demenskonsulenterne i Næstved Kommune står for tilbud om støtteforanstaltninger til familien og venner til mennesker med demenssygdomme/hukommelsesproblemer.
Formålet
Mulighed for at mødes med andre mennesker, som står i samme situation. Give hinanden støtte og hjælp til at passe på sig selv.
- Forståelse for sygdommen og gode råd.
- Mulighed for vejledning, rådgivning, og støtte til livet med demenssygdom,fra faguddannet personale med viden og erfaring.
- Mulighed for at få viden om støtteforanstaltninger og om kommunens tilbud .
- Mulighed for drøftelse og vejledning ved juridiske og økonomiske problemstillinger.
Pårørendegrupperne deles i flere hold, så man kommer sammen med andre pårørende, der har fælles problemstillinger.
Der er ingen tilmelding til møderne, og alle deltagere har tavshedspligt. Der serveres kaffe/te og kage ved mødet - pris 10 kroner.
Når der er fællesspisning efter møderne, bestilles der smørrebrød i byen, hver især betaler for eget forbrug. Øl og vand kan købes. Det er selvfølgeligt frivilligt om man vil deltage i fællesspisning.
Alle møder foregår på Munkebocenteret , Farimagsvej. Kun få hundrede meter fra Næstved station.
Ved hvert møde er der mulighed for at tage den demensramte ægtefælle med. Der vil være personale/frivillige til stede, der vil tilbyde passende aktiviteter imens pårørendegrupperne er i gang.
Onsdag d. 25. april kl. 16.30 til 18.30 vil der være foredrag jura, værgemålsregler, økonomi i forbindelse med flytning til plejebolig o.a.
Der er ingen tilmelding og arrangementet er gratis. Alle er velkomne. Øl/vand kan købes.
Næste pårørendegruppe møde vil være onsdag d. 23. maj fra kl. 16.30 til 18.30 med efterfølgende spisning.
Sidst opdateret den 22. marts 2012