Kurser til voksne
Næstved Sundhedscenter har en række tilbud til voksne. For nogle af tilbuddene gælder, at man skal opfylde bestemte kriterier.
Sundhedsskolen er et tilbud til dig, som enten har en hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, KOL, type 2 diabetes eller en særlig høj risiko for at udvikle type 2 diabetes. Det er også et tilbud for dig, der har et BMI lig med eller over 35. Ryglidelser og slidgigt.
Næste kursus:
Starter i uge 22 og 26.
Hvad koster det?
Det er gratis at deltage i Sundhedsskolen. Du skal selv sørge for transport til og fra Sundhedscenteret.
Hvordan foregår det?
For at deltage skal du henvises fra egen læge, speciallæge eller sygehus. Når vi har modtaget en henvisning, kontakter vi dig indenfor kort tid. Når du har fået en henvisning fra din læge sendes den til:
Næstved Sundhedscenter
Præstøvej 67
4700 Næstved Kommune
Tlf. 55 88 14 00
e-mail: sundhedscenter@naestved.dk
Den indledende samtale:
Ved den personlige samtale bliver du af en sundhedskosulent introduceret til Sundhedsskolen og selve forløbet, og I finder ud af om Sundhedsskolen er det rigtige tilbud for dig. Ved samtalen snakker I sammen om, hvad du gerne vil opnå med kurset. Du vil blive gangtestet og målt om taljen, som en del af en effektmåling.
Hvad er indholdet i kurset?
Sundhedsskolens forløb varer 10 uger. Du skal træne 2 gange om ugen, og du vil have undervisning i sundhedsfremme 1 gang om ugen. Desuden vil du få undervisning i kostlære i løbet af de 10 uger.
Selve undervisningen foregår på hold på op til 17, personer, der alle er henvist på samme måde som du.
Du får desuden afprøvet forskellige motionsformer og stifter bekendtskab med steder, hvor du kan fortsætte din træning efter kursets forløb.
Hvem underviser?
Al undervisning varetages af det sundhedsprofessionelle team, der består af en fysioterapeut, en sygeplejerske og en professionsbachelor i sundhed og ernæring.
Hvad kan jeg opnå?
Målet med Sundhedsskolen er, at du i forløbet, i fællesskab med de øvrige deltagere, får indarbejdet gode motions-, kost- og sundhedsvaner til gavn for dit helbred. På den måde kan du selv bidrage aktivt til at tage vare på dit helbred på bedste vis.
Du får desuden afprøvet forskellige motionsformer og stifter bekendtskab med steder, hvor du kan fortsætte din træning efter kursets forløb.
For yderligere information kontakt Sundhedsskolen på telefon 21677648, kl.13.30-14.00 mandag og onsdag, tirsdag og torsdag kl. 11.00-12.00 eller på e-mail:
Næstved Sundhedscenter tilbyder som et ekstra tilbud indtil udgangen af 2012, et 12 ugers kursus for borgere med KOL i moderat til svær grad.
Det er dagligdagens udfordringer, når man har KOL, som er i fokus på dette kursus. Kurset er for dig, som har besluttet at blive mere fysisk aktiv, og i det hele taget gøre en indsats for din sundhed.
Din læge eller sygehuset skal henvise dig til kurset. Når vi har modtaget din henvisning, kontakter vi dig indenfor kort tid.
Næste kursus
KOL-kurset ”Et friskt pust” begynder i midten af august.
Hvad koster det?
Det er gratis at deltage i KOL-kurset. Du skal selv sørge for transport til og fra Sundhedscentret.
Hvordan foregår det?
For at deltage, skal du henvises fra egen læge, speciallæge eller sygehus og bo i Næstved kommune. Når vi har modtaget en henvisning, kontakter vi dig indenfor kort tid. Når du har fået en henvisning fra din læge sendes den til:
Næstved Sundhedscenter
Præstøvej 67
4700 Næstved
Tlf. 55 88 14 00
e-mail: sundhedscenter@naestved.dk
Den personlige samtale
Ved den personlige samtale bliver du informeret om kursustilbuddet af en sundhedskonsulent. Sammen finder vi ud af, om forløbet er det rigtige for dig, og hvad du gerne vil opnå med kurset.
Hvad er indholdet i kurset?
KOL-kursets forløb varer 12 uger. Der er 1 times undervisning og 1½ times træning 2 gange om ugen. Træningen vil være tilrettelagt efter hver deltagers formåen. Der er op til 12 deltagere på hvert hold. Alle er henvist på samme made som du.
Du får desuden afprøvet forskellige motionsformer og stifter bekendtskab med steder, hvor du kan fortsætte din træning efter kursets forløb.
Hvem underviser?
Al undervisning varetages af sundhedsprofessionelle såsom fysioterapeut, sygeplejerske, diætist, ergoterapeut, professionsbachelor i sundhed og ernæring.
Hvad kan jeg opnå?
Formålet med KOL-kurset ”Et Friskt Pust” er, at du opnår et bedre funktionsniveau og øget livskvalitet i din dagligdag. Målet er at du i løbet af kurset, i fællesskab med de øvrige kursister, får indarbejdet gode motions-, kost- og sundhedsvaner til gavn for dit helbred. På den måde kan du selv bidrage aktivt til at tage vare på dit helbred på bedste vis og dermed forebygge forværring af din KOL.
Du får desuden afprøvet forskellige motionsformer og stifter bekendtskab med steder, hvor du kan fortsætte din træning efter kursets forløb.
For yderligere information kontakt KOL-kurset på telefon 55 88 14 55 eller 21 67 76 48. Telefontid: Mandag og onsdag kl. 13.30 til15.00 eller på mail: anbsa@naestved.dk
”Lær at tackle kroniske smerter” er et gratis kursus for voksne, der har haft kroniske smerter i mere end 3 måneder. Du lærer en række metoder til at tackle smerter, så du kan komme videre med at leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv.
Formål
Formålet med - "Lær at tackle kroniske smerter" er at give dig inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selv om du har kroniske smerter. På kurset er der fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af de kroniske smerter, så det er dig –og ikke smerterne– der styrer dit liv.
Målgruppe
Kurset henvender sig til voksne, der har haft kroniske smerter i mere end 3-6 måneder, og hvor intensiteten af smerterne er forstyrrende for din hverdag. Du er velkommen til at invitere din pårørende til at tilmelde sig.
Indhold, aktiviteter og omfang
2½ times holdundervisning a’ ca. 14 kursister i 6 uger med 2 instruktører. Kurset indeholder foredrag, gruppediskussioner, øvelser og individuelt arbejde.
Næste kursus
Næste kursus Lær at tackle kroniske smerter afholdes hver tirsdag eftermiddage fra kl.12.00-14.30 fra 24. april-29.maj 2012.
Tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet.
Du kan få yderligere oplysninger og blive tilmeldt ved kontakt til koordinator Mie Majgaard på telefon 55 88 14 41 eller på email:
Pris
Kurset er gratis. Sundhedscenteret udlåner undervisningsbogen "Lær at tackle kroniske smerter" under hele forløbet. Hvis du er interesseret i at købe din egen bog, sælges den for 155 kr. kontant i Sundhedscenterets reception fra kl. 8.00-15.00 alle hverdage.
For yderligere information besøg hjemmesiden http://www.patientuddannelse.info/
-eller kontakt sundhedskonsulent og koordinator Mie Majgaard på telefon 55 88 14 41 eller på email: Til top
”Lær at leve med kronisk sygdom” er et gratis kursus for kronisk syge og pårørende til kronisk syge. Kurset giver inspiration til, hvordan du kan tackle de problemer og udfordringer, som følger med kronisk sygdom.
Formål
Formålet med - "Lær at leve med kronisk sygdom" er at give mennesker med kronisk sygdom og deres pårørende redskaber til, bedre at mestre problemer i hverdagen, som følge af den kroniske sygdom - og derigennem øge livskvaliteten.
Målgruppe
Voksne borgere med kronisk sygdom, eller pårørende til samme, som har problemer med at mestre hverdagen, som følge af kronisk sygdom.
Baggrund
Dansk Sundhedsinstitut har gennemført en evaluering af selvvurderede effekter på danske patienter. Evalueringen konkluderer, mennesker der gennemfører Lær at leve med kronisk sygdom opnår følgende selvvurderede effekter:
- Bedre selvvurderet helbred
- Bedre psykisk helbred
- Reduktion af smerte/ubehag
- Reduktion af træthed
- Reduktion i funktionsbegrænsning
- Øget forbrug af tid på fysisk aktivitet
- Øget brug af kognitive strategier til at håndtere symptomer
- Bedre kommunikation med sundhedspersonale
Indhold, aktiviteter og omfang
2½ times holdundervisning a’ ca. 14 kursister i 6 uger med 2 instruktører. Kurset indeholder foredrag, gruppediskussioner, øvelser og individuelt arbejde.
Sundhedscentret afholder 2 kurser årligt.
Næste kursus
Næste kursus Lær at leve med kronisk sygdom er endnu ikke planlagt.
Du kan få yderligere oplysninger og blive tilmeldt ved kontakt til koordinator Mie Majgaard på telefon 55 88 14 41 eller på email:
Pris
Kurset er gratis. Sundhedscenteret udlåner undervisningsbogen "Patientuddannelse -Lær at leve med kronisk sygdom" under hele forløbet. Hvis du er interesseret i at købe din egen bog, sælges den for 155 kr. kontant i Sundhedscenterets reception fra kl. 8.00-15.00 alle hverdage. Undervisningsbogen sælges også i en version inkl. bogen indtalt på cd for 230 kr.
For yderligere information besøg hjemmesiden http://www.patientuddannelse.info/
-eller kontakt sundhedskonsulent og koordinator Mie Majgaard på telefon 55 88 14 41 eller på email:
Til top
Næstved Kommune tilbyder rygerne hjælp til rygestop.
Det gode budskab er, at et rygestop gavner helbredet – også selvom man har røget i mange år.
Kom og Kvit er fleksibelt, så du kommer til de møder, du har tid og behov for. På møderne har du mulighed for at høre om 8 forskellige emner f.eks. motivation og fastholdelse. Der holdes møde en gang om ugen og mødet varer ca. halvanden time. Mellem møderne får du opbakning med en SMS eller mail. Du starter med en samtale med en sundhedskonsulent, hvor I sammen planlægger dit rygestop.
Kom og Kvit er både for dig, som ryger og som har et ønske om at stoppe, og for dig der er stoppet, men som har brug for støtte til at holde fast i rygestoppet.
Kom og kvit er gratis.
Læs mere på www.komogkvit.dk
Hvornår?
Næste kom og kvit er endnu ikke planlagt.
Næste ordinære rygestopkursus er endnu ikke planlagt.
Du er altid velkommen til at sende en mail til Næstved Sundhedscenter på sundhedscenter@naestved.dk eller ringe på tlf. 55 88 14 00 hvis du har spørgsmål om rygestop.
Individuel rygestoprådgivning
Individuel rygestop rådgivning tilbydes alle borgere, gravide, borger som venter på operation eller som på grund af kronisk sygdom eller handicap ikke kan gennemfører et rygestopkursus i gruppe.
Den personlige individuelle rygestoprådgivning strækker sig over ca. 3 timer. Som udgangspunkt fordeles de 3 timer over 5 mødegange, hvor man mødes med en rygestopinstruktør. I samarbejde med instruktøren planlægges rygestoppet.
Desuden gives der:
• Hjælp til at forberede et rygestop
• Støtte til at lære sine rygevaner at kende, så man lettere kan bryde dem.
• Vejledning om helbredsfordele, vægt, abstinenser, nikotinafhængighed, kuliltemåling, m.m.
• Tips og idéer til, hvordan man kan holde tankerne væk fra tobakken og tackle rygetrangen, når den opstår.
Ring til Næstved Sundhedscenter og hør mere om individuel rygestop rådgivning på telefon 55 88 14 00 eller kontakt Sundhedskonsulent Jette Langhorn på telefon 55 88 14 65.
”Sundhedspakken” - til nysygemeldte sygedagpengemodtagere med let til moderat stress eller depression
Formål og indhold
At fastholde den enkelte i et arbejdsmarkedsperspektiv og derved bidrage til at få modtagere af sygedagpenge hurtigere tilbage i arbejde gennem aktiverende sundhedstilbud. Hovedvægten i forløbet er på kost og motion, men omfatter også emner som søvn, afspænding, rygevaner, forbrug af alkohol, stress, depression, samt mestring af hverdagens udfordringer. Der er fokus på naturen som mulighed for motion og afstressende aktiviteter.
Målgruppe
Nysygemeldte sygedagpengemodtagere med lettere stress og depression, der er omfattet af kravet om 10 timers aktivering om ugen.
Tilmelding og visitation
Tilmelding sker gennem sagsbehandler i Jobcenter Næstved tlf. 5588 6600.
Yderligere oplysninger
Jobcenter Næstved tlf. 5588 6600.
Tid og sted
Hold opstart hver 4. uge, dog kun 8 hold i 2012. Afholdes i Næstved Sundhedscenter. Præstøvej 67, 4700 Næstved
Forløb
Tilbuddet varer 8 uger og et hold består af max 15 deltagere.
Udbyder
Næstved Sundhedscenter i samarbejde med Jobcenter Næstved.
Pris
Gratis
Sidst opdateret den 24. maj 2012