Byg og bolig

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Rotter

Foto af rotteHvis du ser tegn på rotter kontakt Næstved Kommune.

Bekæmpelse af rotter

Det er vigtigt at bekæmpe rotter, for de kan bære alvorlige sygdomme der kan smitte os. Rottebekæmpelsen foretages af kommunen, uden udgift for grundejerne. Du har som grundejer pligt til at anmelde rotterne, og til at sikre din ejendom, sådan at rotternes levemuligheder begrænses mest muligt. Vær opmærksom på, at du ikke selv må lægge rottegift ud, da forkert anvendt gift kan gøre rotterne modstandsdygtige.

Ordningen

I Næstved Kommune har vi indgået kontrakt med Mortalin A/S om at bekæmpe rotter. Ser du tegn på rotter, skal du straks kontakte Næstved Kommune. Derefter får du besøg af rottebekæmperen, der vurderer om du har rotter eller om det kan være andre dyr, og giver råd om hvad der skal gøres. Typisk vil der blive stillet rottefælder eller gift op udvalgte steder.

Er rotterne indendørs kommer vi indenfor 1 døgn og er rotterne udendørs kommer vi indenfor 5 hverdage.

Har jeg rotter?

Der er flere tegn på om du har rotter. Du kan høre dem, de piber og kradser. De lugter skarpt og ubehageligt, det minder lidt om både kloak og grisestald. Rottelortene er sorte, aflange og runde, og spidse i den ene ende - lidt mindre end en pegefingerspids. Udenfor laver rotterne huller i jorden, gerne tæt på et dæksel eller ved husets fundament. Hvis dine fliser, eller asfalt synker, kan det være fordi rotterne har lave gange nedenunder. Indendørs kan rotterne gnave sig igennem paneler, vægge og gulve. Hullerne er runde, og cirka på størrelse med en tennisbold. Hold øje med friske, afgnavede træspåner.

Selvbetjening

Brug selvbetjeningen og undgå telefonkø. Du kan anmelde rotter 24 timer i døgnet.
Sådan gør du:
Du åbner linket nedenfor -  åbner et nyt vindue (RotteWeb).
Skriv oplysningerne i skemaet. Felter med * skal udfyldes.
Skriv suppelerende oplysninger i kommentarfeltet. Jo flere oplysninger vi får, jo bedre kan vi vurdere bekæmpelsen.
Tryk på SEND

Gå til selvbetjening (RotteWeb)

Klagemuligheder

Hvis du vil klage over bekæmpelsen af rotter, skal du klage til kommunen. Vores afgørelse i sagen kan ikke påklages til anden myndighed.

Flere informationer

På Skadedyrslaboratoriets hjemmeside kan du finde flere oplysninger om rotter og hvordan du bekæmper dem.

Gå til Skadedyrslaboratoriet (nyt vindue)

Teknik- og Miljøforvaltningen, Miljø & Affald, Team Rotter
Telefon: 5588 6180
E-mail:
Sidst opdateret den 22. juni 2010
Kontaktinformationer

Næstved Kommune
Miljø & affald
Rådmandhaven 20
4700 Næstved
Tlf.: 5588 6180

Se åbningstider for personlig og telefonisk betjening

Anmeld rotter
Foto af rotte

Brug selvbetjeningen og undgå telefonkø. Du kan anmelde rotter 24 timer i døgnet.
Anmeld rotter

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625