Plejeboligerne Birkebo

Velkommen til Birkebo i Fuglebjerg. Vi har 20 plejeboliger og der er fokus på rehabilitering og borgernes livskvalitet.

Du finder vej ind på Fugleparken, Birkebo og Rosenhaven gennem hovedindgangen.

Birkebo tilbyder en hjemlig og hyggelig atmosfære og mulighed for at deltage i mange aktiviteter, da vi er beliggende i Ældrecenter Fugleparken i Fuglebjerg, der også rummer distriktets største aktivitetscenter.

Dagligdagen i Birkebo

Vi tilrettelægger hverdagen individuelt med den enkeltes ønsker og behov i centrum. Du bestemmer naturligvis selv, hvorvidt du ønsker at opholde dig i din lejlighed eller vil være en del af fællesskabet i dagligstuen. Her kommer der en frivillig hjælper hver tirsdag og spiller bankospil, ligesom vi har fælles hyggeligt morgenbord hver torsdag.

Læs hvad der sker på dit ældrecenter i Aktivitetssprøjten

Birkebos Husråd arrangerer 2 årlige fester, hvor pårørende er meget velkomne; Grillfest om sommeren og Nytårsfrokost i januar måned. Vi kan også tilbyde cykelture på vores side by side cykel eller i rickshaw, med en frivillig til at træde pedalerne. Hvis vejret tillader bruger vi vores lille have. Du er også velkommen til at benytte Fugleparkens gårdhave med fiskedam, som passes af en af de mange frivillige, der er tilknyttet aktivitetscentret.

Se galleri af aktivitetscenteret Fugleparken

Vi får morgenmad, frokost og mellemmåltider fra Fugleparkens eget køkken, mens den varme mad leveres af Næstved Madservice.

 

Sådan er Birkebo indrettet

Birkebo består af 20 to rums boliger der ligger på to gange i stueplan. Gangene forbindes af den fælles spise og dagligstue.

Se galleri af Birkebo

 

Vil du vide mere

Læs en beskrivelse af boligerne som Fuglebjerg Selvejende Byggevirksomhed lejer ud 

Se en oversigt over alle huslejeskemaer og plantegninger for ældrecentre i Næstved Kommune

Kontakt

Center for Sundhed og Ældre
Telefon: 5588 1200

Besøg Birkebo

Kom og få en rundtur i Birkebo.  Kontakt os og få en aftale.



Vi glæder os til at se dig.

Kontakt Birkebo

Teamleder, Kirsten Jakobsen 
Tlf.: 2920 6955

Find os:
Fugleparken, Birkebo
Nattergalevej 1,
4250 Fuglebjerg

Sidst opdateret den 11. juli 2019