Demensboligerne Margrethehaven

Velkommen til Margrethehaven, et af Næstved Kommunes tilbud til borgere med middelsvær/svær demens. Boligerne er for dig, som har behov for en hverdag i et hjemligt og beskyttet leve-bo miljø.

Her ser du hovedindgangen til Margrethehaven, der hører ind under Fugleparken, og er for middel- til svært demente borgere.

Du skal føle dig tryg hos os

Margrethehaven hører under Ældrecenter Fugleparken, og ligger i Fuglebjerg. Hverdagen i Margrethehaven planlægges efter individuelle ønsker og behov. Der lægges vægt på en dagligdag, hvor der er mulighed for aktiviteter, men hvor der også findes ro og tryghed

 

Dagligdagen i Margrethehaven

Vi tilrettelægger daglige aktiviteter som tilpasses både individuelt og i grupper. Der er altid mulighed for at komme ud i frisk luft, enten i vores lukkede have, med bl.a. plantekasser, eller en gå tur i omegnen. Vi tager ofte på bustur i vores egen bus eller cykler en tur på vores rickshaw.  Vi læser, synger og spiller sammen og nogle dage laver vi mad eller bager i vores køkken. Forår og efterår arrangerer vi ”Erindringsdans” hver 2. uge.

Læs hvad der sker på dit ældrecenter i Aktivitetssprøjten

Et par gange om året tager vi på større udflugter f.eks. i Zoo eller i cirkus. Vi fejrer også højtider og mærkedage med julefrokost, påskefrokost og høstfest. Pårørende er altid velkomne til at deltage i aktiviteter og inviteres med til årstidens fester. Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med pårørende, så vi sammen kan give den demente borger en hverdag med indhold og tryghed.

Andre aktiviteter på demensområdet

Vi tilbereder morgenmad, frokost og mellemmåltider i bofællesskabet, mens vi får leveret den varme mad af Næstved Madservice. Du har mulighed for, at holde husdyr, så længe du selv eller én af dine pårørende sørger for al pasning af dyret.

 

Sådan er Margrethehaven indrettet

Huset er indrettet som et bofællesskab for 8 borgere med demens, og det ligger ca. 8 minutters gang fra Ældrecenter Fugleparken. Boligerne er et-rumsboliger på ca. 56 m2, og vi har desuden et fælles opholdsrum til fri afbenyttelse. Det kan du også bruge, hvis du for eksempel skal holde en fødselsdagsfest for familien og venner.

Se galleri af Margrethehaven

 

Vil du vide mere

Læs en beskrivelse af boligerne, som Fuglebjerg Selvejende Byggevirksomhed udlejer

Se en oversigt over alle huslejeskemaer og plantegninger for ældrecentre i Næstved Kommune

Kontakt

Center for Sundhed og Ældre
Telefon: 5588 1200

 

 

Kontakt:
Teamleder, Jeannette Trojel,
Tlf.: 2486 3755

Find os:
Fugleparken, Margrethehaven,
Margrethehaven 2-16,
4250 Fuglebjerg

Sidst opdateret den 11. juli 2019