Akut Pladser Marskvej

Velkommen til Akut Pladser på Marskvej, Næstved Kommunes tilbud til borgere med behov for rehabilitering, genoptræning og særlig sygepleje.

Her ser du hovedindgangen til ældrecentret Marskvej.

Akut Pladser er for dig som har brug for særlig tæt pleje, behandling og omsorg. Vores mål er at hjælpe dig videre i det forløb, der passer bedst til dine behov og ønsker.

Dine ressourcer afgør længden på dit ophold

Dit ophold på Akut Pladsen afhænger af din individuelle situation. Derfor arbejder vi aktivt med, at du skal bruge og vedligeholde de ressourcer du har.

Medarbejderstaben består af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, der alle arbejder tæt sammen.

Et akutophold er et kortere varende eller tidsbegrænset døgnophold. Et ophold kan som hovedregel højest vare tre uger, og den konkrete længde på opholdet vil blive vurderet undervejs i opholdet ud fra den målsætning, som du og personalet har lavet ved ankomsten. 

Vi skal også gøre opmærksom på, at hvis en borger, som opholder sig på en akut/midlertidig plads, søger en bestemt plejebolig ,ed venteliste i kommunen, så må borgeren acceptere at flytte fra den akutte/midlertidige plads til en anden midlertidige plads eller plejebolig, indtil der bliver plads i den ønskede plejebolig. Alternativt må borgeren tage hjem til egen bolig og vente på den ønskede plejebolig.

 

Egen stue og adgang til fællesarealer

På Akut Pladserne har du din egen stue og deler handicapvenligt bad og toilet med nabostuen. Derudover kan du møde andre borgere på fællesarealerne, som rummer gode træningsfaciliteter, små stue-miljøer og et aktivitetscenter. Aktivitetscentret er for alle pensionister i Distrikt Vest. På Akut Pladserne kan du for eksempel:

  • Styrke kroppen i den udendørs træningshave
  • Være sammen med andre borgere i trænings- og aktivitetslokalet
  • Nyde den omkringliggende have og terrasse 

Læs hvad der sker på dit ældrecenter i Aktivitetssprøjten

 

Sådan er akut pladserne indrettet

Akut pladserne består af 24 boliger fordelt på stue og første sal. Der forefindes elevator.

Se galleri af Akut Pladser Marskvej

 

Vil du vide mere

Se en oversigt over alle huslejeskemaer og plantegninger for ældrecentre i Næstved Kommune

Kontakt

Center for Sundhed og Ældre
Telefon: 5588 1200

Kontakt:
Teamleder, Karin Stigfeldt,
Tlf.: 2941 1674

Find os:
Akut Pladser Marskvej
Marskvej 20 B,
4700 Næstved

Sidst opdateret den 11. juli 2019