Ældrecentret Røjleparken

En smuk udsigt udover Holmegård Mose og et velbesøgt aktivitetscenter sætter rammerne for ældrecentret Røjleparken i Fensmark.

Ved hovedindgangen til Røjleparken finder du en lille terrasse med sidepladser.

Ældrecentret har en skøn beliggenhed, hvor du især om morgenen kan se mosekonen brygger udover Holmegård mose. Samlet set danner centret rammen for et trygt, overskueligt og hjemligt miljø for vores beboere, som er både plejekrævende beboere og beboere med demens.

Du kan læse mere om aktiviteter på demensområdet her

Du har i høj grad mulighed for selv at bestemme over din hverdag, gennem vores husmøder, hvor både beboere og pårørende deltager. Her kan du for eksempel være med til at beslutte, hvad du skal spise, hvilke aktiviteter du ønsker at deltage i med de andre beboere eller på aktivitetscenteret.

Stor tilslutning til aktivitetscenteret

På Røjleparken har vi en tradition for at samarbejde med frivillige om at afholde aktiviteter både i de enkelte bo enheder og i ældrecentrets hovedbygning. I Røjleparken kan du for eksempel:

  • Være med til at tilberede maden, dække bord, planlægge samt afholde højtidsfester
  • Være den, der råber højest til det ugentlige bankospil
  • Nyde musik, dans og måske hø i håret til den årlige Høstfest

Vi har et meget levende center, og det ses især ved, at du har gode muligheder for at støde på en gammel nabo eller ven, når du besøger aktivitetscenteret.

Læs hvad der sker på dit ældrecenter i Aktivitetssprøjten

 

Sådan er Røjleparken indrettet

Ældrecentret er opdelt i fem huse, med seks til otte plejeboliger i hver boenhed, og en centerbygning. Der er torums-enkeltpersons lejligheder og en ægteparlejlighed i husene og desuden fire midlertidige boliger, som bruges ved aflastning.

I Centerbygningen kan du besøge trænings- og genoptræningslokalerne og i den modsatte ende af bygningen ligger cafeen, hvis mange aktiviteter bliver drevet af frivillige kræfter.

Husene er indrettet med henblik på at give beboerne mulighed for at deltage i, eller opleve hverdagens gøremål. I alle husene er der fælles opholds- og spisestue, fælles køkken, bryggers og vaskerum. Hver boenhed har desuden en fælles terrasse, hvor vi om sommeren griller, nyder udsigten og solen.

Se galleri af Røjleparken

 

Vil du vide mere

Beskrivelse af Røjleparken

Se en oversigt over alle huslejeskemaer og plantegninger for ældrecentre i Næstved Kommune

Kontakt

Center for Sundhed og Ældre
Telefon: 5588 1200

Kontakt:
Teamleder hus 5, 6, 7, 8, 9, Dennis Schmøde
Tlf.: 2121 3858

Find os:
Røjleparken
Røjlevej 100,
4684 Holmegaard

Hus 1 – 4 er en del af Socialpædagogisk Center Næstved
 

Sidst opdateret den 11. juli 2019