Grønne skovture

Rundt om er etableret 6 statsskove, der alle er til en god travetur. Find din næste tur – og læs om, hvad du kan opleve på turen. Og find bålplads, legeplads, shelter, tørvejrsrum, naturbase m.m. Skovene beskytter Næstveds grundvand.

Ladby Skov

Oplev tårnfalken ”muse” på udkik efter mus. I skoven er der to gamle mergelgrave. Nyd udsigten fra Egebjerg og gå ad den gamle kirkesti. Kirkeruinen med sine syrenbuske er et godt sted at slå sig ned.

Du kan her se et kort over ruten i Ladby Skov

Fælleseje Skov

Hils på de venlige køer, der græsser ådalen. Hør sanglærken slå sin trille hængende under himmelhvælvet. Gå en rask tur og oplev den helt nye skov på vej op.

 Du kan her se et kort over ruten i Fælleseje Skov

Even Skov

En frisk travetur langs den dybe ådal Even med en flot udsigt. Svaner og ænder holder til i ådalens bund. Skoven er frodig – og fra Gedebjerg kan du se til Dybsø Fjord.

Du kan her se et kort over ruten i Even Skov

Fruens Plantage

Under plantagen gemmer sig Danmarks mægtigste ås – en banke af grus og sand aflejret af en istidsflod. En naturlegeplads og sheltere kan frit benyttes. Turen går også langs Rønnebækken.

Du kan her se et kort over ruten i Fruens Plantage

Rønnebæk Fælled Øst

En blandet løvskov, som du kan slå dig ned i, lufte hund eller nyde en udsigt fra. Rønnebæksholms herregårdshave indgår i turen og her er også kunst og cafe. Fra engsøen kan høres klokkefrøen, og viber ses slå sving i luften.

Du kan her se et kort over ruten ved Rønnebæk Fælled Øst

Vridsløse Skov

Nyd den vide udsigt fra Vridsløse Kirkeruin over det nordlige Næstved. Turen er afvekslende med ny og lidt ældre skov. Hare og rådyr kan ses springe afsted. Her er bålplads og tørvejsrum til familieudflugter.

Du kan her se et kort over ruten Vridsløse Skov

 

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Vand og Natur
Telefon: 5588 6190
E-mail:
Sidst opdateret den 8. april 2019