Markkvarteret i Næstved

Kort: Markkvarteret 
Grønplan 2009-21

Status

I Markkvarteret er det især kolonihaverne, Ellebækken, Næstved Kasernes Øvelsesplads, Fruens Plantage og Kalbyrisskoven, som udgør de vigtigste bynære grønne områder. Næstved Kasernes Øvelsesplads er i dag fredet og har i årenes løb udviklet sig til et område med store naturværdier. Med sin bynære beliggenhed har området stor betydning, som bynært rekreativt område. Området afgrænses mod syd af den kommunalt ejede skov Fruens Plantage.

I de vestlige og ældste boligområder i bydelen er der generelt få grønne områder, mens de ydre boligområder i bydelen har en væsentligt større andel af grønne fællesarealer og en god adgang til Kalbyrrisskoven og Næstved Øvelsesplads. Laugstien som løber i eget trace ud til Rønnebæk og Rønnebæksholm, er en vigtig rekreativ forbindelse til skovrejsningsområdet ved Rønnebæksholm og Øvelsespladsen.

I lokalplanen for Næstved kaserne er der desuden fastlagt offentlige stiforløb med ridespor, som skal være med til sikre et sammenhængende stinet, som skaber forbindelse til Øvelsespladsen, Kalbyrriskoven og den nye skov ved Rønnebæksholm.

 

Fremtid

Foto: Ridebane Næstved Kaserne, Grøn Plan 2009-21I de kommende år vil det særligt være de nye veje og udbygning af området Stenlængegård, der vil præge udviklingen af denne bydel.

I 2007 blev der afholdt en arkitektkonkurrence om Næstved Arena og udformningen af en ny bydel i Stenlængeområdet. Sundhed, rekreative muligheder og naturhensyn er sat i fokus, i det bykatalog der er lavet for området.

En af udfordringerne for udviklingen i Markkvarteret bliver, at fastholde og udbygge gode adgangsmuligheder for bydelen til Kalbyrisskoven, Øvelsespladsen, Fruens Plantage og den nye skov ved Rønnebæksholm.

I første omgang udarbejder parkvæsnet en helhedsplan for Fruens Plantage med henblik på at udvide anvendelsesmulighederne og forbedrer naturværdierne i skoven. Den nye skov ved Rønnebæksholm planlægges i 2009 og forventes etableret i 2010. Projekterne koordineres, da det vil være en fordel, at se samlet på udviklingen af naturen og de rekreative muligheder i hele området.

 

Muligheder

  • Stenlængegårdområdet er på ca. 110 hektar. Langs projektområdets sydlige afgrænsning løber Ellebækken. Langs Ellebækken findes en række beplantninger og regnvandsbassiner, som støder op til de eksisterende bebyggelsers friarealer og stiforbindelser. Sammen med Ellebækken danner de en grøn forbindelse fra Kalbyrisskoven ind til Østre Ringvej. I vinderforslaget indgår dette område, som et grønt bælte der afgrænser den nye bydel mod syd.
  • Realiseres forslaget, sikres dermed en naturmæssig og rekreativ sammenhæng med Kalbyrisskoven. Det ligger fint i forlængelse af den indsats, der er gjort for at restaurere Ellebækkens nedre forløb.
  • Syd for Stenlængegårdområdet skaber Kalbyrisskoven, Øvelsepladsen, Fruens Plantage og den nye skov ved Rønnebæksholm et stort sammenhængende grønt bælte med væsentlige naturværdier og enestående muligheder for at udvikle det bynære friluftsliv. Særligt de mange offentlige arealer giver gode muligheder, for udvidet offentlig adgang og etablering af friluftsfaciliteter, heriblandt et sammenhængende net af ridestier og områder med mulighed for hundetræning og hundeluftning. Borgere og interesseorganisationer har udarbejdet uddybende beskrivelser og forslag til udvikling af områdets natur og rekreative muligheder. Forslag og beskrivelser i deres fulde omfang kan fås ved henvendelse til Center for Plan og Erhverv.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 28. februar 2017