Næstveds Bymidte

Kort: Næstved bymidte 
Grønplan 2009-21

Status

Foto: Den frilagte Suså, Grøn Plan 2009-21I bymidten er det især natur- og parkområderne Munkebakken, Susåen og Rådmandshaven, der er vigtige grønne områder. De tre områder skaber nogle enestående grønne/blå kiler som skaber en væsentlig del af byens identitet og som har stor rekreativ betydning.

Den fritlagte Suså løber tæt forbi bymidten og Rådmandshaven støder også op til centrum. Det betyder, at der mod nord og sydvest langs kanalen er grønne og blå kiler med unikke rekreative muligheder - helt inde fra bymidten og ud i det åbne land. Samtidig er der mange stier fra bymidten, som sikrer god adgang til den grønne ring omkring Næstved. Rådmandshaven og Susåen er internationalt beskyttede naturområder.

Munkebakken og områderne ved Grønnegades Kaserne er afslutningen af Mogenstrup Ås, der strækker sig helt ind til bymidten. Åsen fortsætter mod øst som bevirker, at der gennem byens østlige del er et net af grønne områder, som skaber en grøn kile ud til Sydbyen og de planlagte skovområder omkring Rønnebæksholm, det åbne land ved Kalbyrisskoven og Næstved Kasernes Øvelsesplads. Næstved Bymidte

 

Fremtid

Susåen med kanalen, Rådmandshaven og Åsen har en afgørende betydning for byen, og de bringer forbindelsen med naturen helt ind til hjertet af Næstved by. Vi vil derfor arbejde for at sikre områdernes naturværdier og at områderne kan anvendes af en bred vifte af borgere og indbyde til bevægelse og aktivitet. I forbindelse med fortætningen af bymidten er det samtidig vigtigt, at bevare bydelens eksisterende grønne områder.

 

Foto: Birgitte Gøye og Herluf Trolle, Grøn Plan 2009-21Muligheder

  • Etablering af en folkesundhedspark i Rådmandshaven.
  • Bevaring og forbedring af bymidtens grønne områder med muligheder for aktivitet.
  • Forbedring af Susåens løb forbi administrationsbygningen i Rådmandshaven, så passagemulighederne for fisk og smådyr forbedres.
  • Fortsat naturpleje på Åsen.
  • Etablering af sammenhængende grøn forbindelse fra bymidten (Munkebakken og Kirkegården) til Fruens Plantage og de nye skove ved Rønnebæksholm, så der bliver mulighed for at gå eller cykle ud til de vigtige rekreative områder omkring Rønnebæksholm, Sydbyen og Næstved Øvelsesplads.
  • Reetablering af Åsen over Østre Ringvej med overskudsjord fra byggeriet af de nye omfartsveje.
  • Gøre det muligt at sejle i kano og kajak fra bymidten, gennem havnen ud til fjordene.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 8. april 2019