Klager

Du kan her på siden læse om dine muligheder for at klage over en afgørelse i en aktuel sag eller gener i form af naboklager. Hvis du som nabo føler dig væsentlig generet af støj eller røg, har du mulighed for at kontakte Næstved Kommune, som kan hjælpe med råd og vejledning.

En klage kan opdeles i ”klage over afgørelse” eller ”klage over nabo”. Der er to forskellige procedurer for, hvordan denne type sag skal håndteres.

Afgørelser skal påklages efter de gældende regler til Klageportalen, og man skal enten være part eller interessent i afgørelsen. Dialog er ikke en faktor i denne type klage, da kommunen allerede har afgjort sagen i henhold til den gældende lovgivning.

Handler din klage om gener fra din nabo eller en virksomhed, og ikke en for nylig truffet afgørelse, kaldes den slags klager for ”klage over nabo” eller ”klager over gener”. I dette tilfælde opfordrer vi til dialog, før der tages kontakt til kommunen. Når vi modtager en klage over nabo eller en virksomhed, vil naboen/virksomheden bliver orienteret om klagen, og vi vil derefter vurdere genen og forsøge at indgå i en dialog mellem parterne for at få løst problemet.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Virksomhed og Miljø
Telefon: 5588 6150
E-mail:
Sidst opdateret den 8. april 2019