Krop & Job

Krop & job afprøver nye metoder til at få medarbejdere og borgere i Næstved kommune til at deltage i sundhedssamtaler. 

Logo til Krop & Job

Er du mellem 40 -60 år? Så har du mulighed for at få en gratis og fortrolig sundhedssamtale.

Sundhedssamtalen handler om DIG og DU bestemmer, hvad vi skal tale om. Du får et overblik over din sundhed og ideer til, hvordan du evt. kan komme videre. Vi kommer ikke med løftede pegefingre!

Sundhedssamtalen tager ca. 45 min. og kan omhandle:
• Søvn
• Smerter i led og muskler
• Mad, måltider og vægt
• Fysisk aktivitet
• Rygning
• Alkohol
• Trivsel

Du kan få målt:
• BMI
• Fedtprocent
• Muskelmasse


Tilmelding:
Du kan tilmelde dig den individuelle sundhedssamtale via Nemtilmeld
Eller ring til sundhedskonsulenterne Tel: 61165794 eller 40380942.
Sundhedssamtalen foregår på Næstved Sundhedscenter Præstøvej 67, 4700 Næstved.

For at kunne deltage, skal du oplyse dit CPR. De personlige data vi får fra dig vil blive behandlet fortroligt. Projektet evalueres af COWI. Alle data vil i evalueringen være anonyme. Projektet er godkendt af Datatilsynet.


Opfølgning:
Hvis du er i risiko for at udvikle en kronisk livsstilssygdom (hjertesygdom, KOL, diabetes eller muskel-skelet lidelser), bliver du vejledt mere konkret i forhold til dine udfordringer.
Næstved Sundhedscenter har faste sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til dig som er bosat i Næstved Kommune, som er motiveret for- og har brug for støtte til at ændre sundhedsadfærd.

Projektet:
Hvis du vil vide mere om projekt Krop & Job klik her.




Kontakt

Center for Sundhed og Ældre, Næstved Sundhedscenter
Telefon: 5588 1400

Sundhedssamtale - Et tilbud til dig og din virksomhed

Er du virksomhedsejer tilbyder vi alle dine medarbejdere en sundhedssamtale på din virksomhed. Det er gratis at deltage. Klik her.

Sidst opdateret den 8. april 2019