Mistet kørekort

Hvis du har mistet dit kørekort, skal du møde personligt op i Borgerservice.

Jeg har mistet mit kørekort - sådan ansøger jeg om et nyt

Mister du dit kørekort, skal du møde personligt op i borgerservice og ansøge om et nyt.
 

Det koster 280 kr. (2017).

Du kan få udstedt et nyt kørekort:

  • hvis du mister dit kørekort
  • hvis dit kørekort er meget slidt
  • hvis du mister dit kørekort, som er udstedt i et af de andre lande i EU eller EØS (Island, Liechtenstein og Norge)
  • hvis du skifter navn
  • hvis du ønsker et kørekort af kreditkorttypen

Du skal være opmærksom på, at alle kørekort, der udstedes efter den 19. januar 2013, er gyldige i højest 15 år afhængig af dit kørekorts kategori(er), din alder og dit helbred. Det gælder også dit nye kørekort - kaldet et duplikatkørekort.

 

Midlertidigt kørekort

Et midlertidigt kørekort er gratis, og du får det udleveret, når du bestiller et nyt kørekort, skal have fornyet dit kørekort eller fx har bestået din køreprøve.

 

Hvor skal jeg henvende mig?

Hvis du har mistet kørekortet, skal du underskrive en erklæring under strafansvar, og du skal derfor møde personligt op. Finder du dit kørekort igen efter at have fået et duplikatkørekort, skal det oprindelige kørekort afleveres til kommunen.

Når du møder op i Borgerservice, skal du medbringe:

  • et fotografi
  • gyldigt pas
  • opholdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger.
 

Krav til foto i kørekort

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

  • fotografiet skal være uden skader
  • det skal ligne dig og have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
  • billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
  • hovedbeklædning må kun bæres, hvis det er af religiøse grunde, og pandeparti, kindben og hage skal være synlige
  • ansigtet skal være jævnt belyst
  • begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
  • munden skal være lukket
  • briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
  • baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver. 

Kontakt

Center for Kultur og Borgerservice, Borgerservice
Telefon: 5588 4000
Sidst opdateret den 20. juni 2019