Parkeringshuse

Vi bygger nye parkeringshuse

Posthusparkeringspladsen lukkes

I forbindelse med at Udlændingestyrelsen bygger nyt kontorhus, lukkes Posthusparkeringspladsen permanent den 30. juli 2018.

Vi arbejder på højtryk for at få P-huset på Grønvej færdigt. Det åbner i slutningen af august 2018. Indtil da vil der være pres på parkeringspladserne. Vi henviser til Rådmandsengen og byens øvrige p-pladser.

Link til folder om parkeringsmuligheder (åbner i pdf A4)  

Nye parkeringshuse i midtbyen

I 2018 bygger vi to nye parkeringshuse med plads til i alt 770 biler - 300 pladser ved Grønvej og 470 pladser ved Kählersvej. Parkeringshuset på Grønvej forventes at åbne ultimo august 2018 og parkeringshuset på Kählersvej forventes at åbne medio december 2018. Det er Totalentreprenør 5E Byg A/S, der opfører parkeringshusene.

 

Gratis sms’er med nyheder

Er du interesseret i at komme helt tæt på byggeprocessen af P-husene, så kan du ganske gratis tilmelde dig en sms-service.
Her sender vi beskeder ud, når vi fx kører med store transporter eller komme til at støje.

Du kan altid afmelde dig igen på samme link og det koster heller ikke noget at modtage sms’erne.

 

Tilmeld dig sms-service.  

Grønvejshuset

Illustration færdigt p-hus Grønvej
Illustration af færdigt p-hus på Grønvej

Vi glæder os over, at de midlertidige parkeringspladser mellem byggepladsen og banen benyttes og fungerer som erstatning for den plads, vi optager til at bygge.  

Byggeriet går efter planen og vi regner med at kunne tage imod de første bilister i parkeringshuset i slutningen af august, 2018. Der bliver plads til 300 biler i det nye parkeringshus, som etableres med pladsanvisning og overvågning. Der etableres en gangsti langs huset mod Grønvej sådan, at de der parkerer udenfor huset, kan opnå adgang til sti-overgangen uden at skulle ind i parkeringshuset. 

 

Fra parkeringshuset bliver der etableret en gangbro til sneglen (sti-overgangen) således, at man nemt kan komme ud på sti-overgangen, hvis man har parkeret på de øverste niveauer. Der etableres en elevator i den nordlige gavl af parkeringshuset, som naturligvis også hænger sammen med gangbroen til sneglen. Der vil være trappe-udgange på alle fire sider af parkeringshuset.

 

Vi vil muligvis ikke være helt færdige med at reetablere områderne omkring parkeringshuset, og der vil også stadig være facadearbejder i gang, når vi ibrugtager huset. Blandt andet vil beplantninger blive udført når vejret tillader det, og når de bedste vækstbetingelser er til stede.

 

Du kan se en situationsplan over parkeringshusbyggeriet på Grønvej her:  Situationsplan (åbner i nyt vindue A4 pdf)

 

Kählersvejhuset

Illustration p-hus Kählersvej

 Illustration af parkeringshus på Kählersvej

Da al ind- og udkørsel til parkeringshuset ved Kählersvej skal foregå fra den nye Rampen, vil dette hus ikke være klar til ibrugtagning før sidst på året.

Ind- og udkørselsramperne fra Rampen bliver udført imens Banedanmark har afspærret området alligevel for at nedrive den gamle Rampen, og for at ombygge vejtilslutningerne på både øst- og vest siden af Rampen.

Der bliver indkørsel på niveau 4 i parkeringshuset. Her bliver man oplyst om, hvor mange ledige pladser der er henholdsvis på de lavere og de højere niveauer i huset. Udkørslen sker fra niveau 5. Det betyder, at man skal køre lidt nedad ved udkørsel for at nå ned til Rampen.

Der bliver i alt plads til 470 biler i dette hus, som altså etableres med pladsanvisning og også med overvågning. I bunden af huset bliver der et kultur-rum, som vil blive stillet til rådighed for Næstved Ungdomsskole. På husets langside mod banen bliver der etableret en kombineret gang- og cykelsti, så de der kommer sydfra på cykel eller gående kan opnå adgang via den nye tunnel under den nye Rampen, til stationsområdet eller til Næstved midtby. Der etableres en elevator i den nordlige gavl af parkeringshuset, som giver adgang til stien i niveau 0, hvorfra man opnår adgang til førnævnte tunnel under Rampen og dermed til stationsområdet, eller Næstved midtby. Der vil være trappe-udgange på alle fire sider af parkeringshuset.

Når vi ibrugtager huset, vil vi muligvis ikke være helt færdige med at reetablere områderne omkring parkeringshuset, og der vil også stadig være facadearbejder i gang. Blandt andet vil beplantninger blive udført når vejret tillader det, og når de bedste vækstbetingelser er til stede.

Du kan se en situationsplan over parkeringshusbyggeriet på Kählersvej her:  Situationsplan (åbner i nyt vindue A4 pdf)

 

Informationsfolder

Via nedenstående link kan du downloade en folder, hvor vi blandt andet beskriver, hvor der er parkeringsmuligheder og lidt om parkeringsregler.

Link til folder  

Tegningsmateriale vedrørende parkeringshuse

Link til tegninger vedr. Grønvej (åbner i pdf)

Link til tegninger vedr. Kählersvej (åbner i pdf)

 

 

Kontakt

Center for Trafik og Ejendomme, Team Trafik
Telefon: 5588 6230
E-mail:

Åbningstider

Se åbningstider for personlig og telefonisk betjening                                              

Sidst opdateret den 4. juli 2018