Referat
Kultur- og Demokratiudvalget 7. januar 2019

Dato

07.01.2019

Tid

15.00

Sted

Mødelokale 2, Rådmandshaven 20

Deltagere

Charlotte Roest (A),
Githa Nelander (O),
Klaus Eusebius Jakobsen (B),
Linda Frederiksen (A),
Per Sørensen (A),
Rico Carlsen (V),
Sebastian Mylsted-Schenstrøm (V),


1. Godkendelse af dagsorden

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 00.22.00-P35-32-17

Beslutning

Kultur- og Demokratiudvalget, 07.01.2019

Godkendt.




2. Frigivelse af anlægsbeløb til opgradering af Arena Næstved

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 20.13.00-Ø40-2-18

Resume

Politisk behandling

Kultur- og Demokratiudvalget (anbefaler), 07.01.2019

Økonomiudvalget (udtaler sig), 21.01.2019

Byrådet (godkender), 29.01.2019

Et enigt Byråd aftalte i budgetforliget for 2019 at afsætte 6 mio. kr. til opgradering af Arena Næstved. Byrådet skal i denne sag træffe beslutning om frigivelse af de afsatte 6 mio. kr. til effektuering af den fremsendte plan.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Byrådet frigiver de 6 mio. kr. til opgradering af Arena Næstved.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Arena Næstved har fremsendt prioriteret plan for opgradering af Arena Næstved.

I budgetforliget for 2019 fremgår det, at "Forligspartierne afsætter 6 mio. kr. i 2019 til at udføre de nødvendige opgraderinger og justeringer i byggeriet i Arena Næstved. Investeringerne er nødvendige for at Arena Næstved kan gennemføre de forventede arrangementer og opretholde en sund driftsøkonomi."

Arena Næstved har fremsendt plan for opgradering for at kunne gennemføre arrangementer og opretholde en sund driftsøkonomi (se vedlagte bilag). Planen er opdelt i 14 indsatser, hvor Arena Næstved skønner, at de første 9 prioriterede indsatser samlet kan afholdes indenfor de afsatte 6 mio. kr.:

  • Spærs bæreevne og sneberedskab
  • ABA Anlæg/Brandstrategi
  • Ventilation/Aircondition
  • Wayfinding (skiltning)
  • Lydslue og anden støjreduktion ved port
  • Akustik
  • Fragtelevator
  • Strøm ved store events
  • Bedre flugtveje over stadion

De sidste 5 indsatser udføres, hvis der er økonomi til dette, efter at de første 9 indsatser er gennemført.

Supplerende oplysninger

Arena Næstved skriver i deres plan, at de anser det for nyttigt, hvis Næstved Kommune kan stille faglig rådgivning til rådighed fra relevante centre. Administrationen vil aftale med Arena Næstved, hvordan dette skal foregå.

Økonomi

Administrationen kan bekræfte, at der i anlægsbudgettet for 2019 under Kultur- og Demokratiudvalget, er afsat 6 mio. kr. til opgradering af Arena Næstved.

Beslutning

Kultur- og Demokratiudvalget, 07.01.2019

Anbefales.

Bilag




3. Temadrøftelse om vand- og svømmefaciliteter

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 04.04.00-P20-1-18

Resume

Politisk behandling

Kultur- og Demokratiudvalget (drøfter), 07.01.2019

Kultur- og Demokratiudvalget drøftede og opstillede målsætninger for et nyt anlæg med nye vand- og svømmefaciliteter på udvalgets møde den 26. november 2018. I forlængelse heraf skal udvalget i denne temadrøftelse og på mødet den 28. januar 2019 forholde sig til målgrupper/brugergrupper, aktiviteter og faciliteter. Programmet/processen mm. for temadrøftelsen samt opsamlingen frem mod næste møde er skitseret i sagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Kultur- og Demokratiudvalget drøfter målgrupper/brugergrupper, aktiviteter og faciliteter.

Sagsfremstilling

Jf. den besluttede tids- og aktivitetsplan indledes den kommende tids fokusering på målgrupper/brugergrupper, aktiviteter og faciliteter med en faciliteret temadrøftelse i Kultur- og Demokratiudvalget og med de tre planlagte besigtigelsesture. Udvalgets temadrøftelse samt de overvejelser som besitigelsesturene måtte afstedkomme, skal danne grundlag for den sag og det uddybende notat med cost management beregninger mv. af forskellige anlægsscenarier, som fremlægges på udvalgets næste møde.

Programmet for temadrøftelsen bliver som følger:

Program/proces

Kl. 15.00 - Input til udvalgets temadrøftelse

Formand for halinspektørforeningen Jørgen Mosbæk, tidligere leder af Dansk Svømmeunion Kaj Aagaard samt direktør/udviklingskonsulent fra Lokale og Anlægsfonden giver på baggrund af deres viden og erfaringer samt involvering i anlægsprojekter deres opmærksomhedspunkter og anbefalinger til udvalget.

Styregruppen for projekt "Nye vand- og svømmefaciliteter" er inviteret til at overvære denne del af programmet.

Kl. 16.45 - Kort genbesøg af opstillede målsætninger

Kl. 17.00 - Visualiseringer og drøftelser af målgrupper/brugergrupper, aktiviteter og faciliteter

  • Hvilke aktiviteter forestiller udvalgets medlemmer sig, at der foregår i og omkring et nyt anlæg?
  • Hvem er det, der kommer til anlægget og gør de her ting?
  • Hvilke faciliteter skal der til, for at den form for aktiviteter kan foregå?

Drøftelserne foregår i mindre grupper, og på tværs af de mindre grupper. Processen faciliteres af projektkonsulent (projektkoordinator) Henriette Hemmingsen. Der vil være indlagt pauser undervejs.

Kl. 18.45 - Opsamling

Økonomi

Administrationen oplyser, at der er afsat i alt 152 mio kr. til svømmefaciliteter på kommunens anlægsbudget for 2020-2022.

Beslutning

Kultur- og Demokratiudvalget, 07.01.2019

Drøftet. Administrationen samler op på udvalgets bemærkninger, og disse indgår i det videre arbejde.

Præsentationer gennemgået på mødet tilknyttes referatet.

Bilag




4. Meddelelser fra formanden, medlemmer m.fl.

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 00.22.00-P35-32-17

Sagsfremstilling

  1. Kommende punkter
    - Strategiplan
    - Budget
    - Ansøgning om støtte til festival 2018
  2. Fællesmøde med Landdistriktsudvalget den 29/4 2019
  3. Copenhagen Phil (plakat vedlagt)

Beslutning

Kultur- og Demokratiudvalget, 07.01.2019

1: Til efterretning.

2: Til efterretning.

3: Til efterretning.

4: Orientering vedr. besættelse af stilling på Rønnebæksholm.

Bilag


Sidst opdateret den 8. januar 2019