Frivillighedspuljen

Det frivillige sociale arbejde i Næstved Kommune tager udgangspunkt i Næstved Kommunes Frivilligpolitik.
Der kan søges tilskud fra Frivillighedspuljen efter Servicelovens § 18 til frivilligt socialt arbejde og Servicelovens § 79 til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre, pensionister og handicappede.

Frivillighedspuljen for 2019 er uddelt. Desværre har vi ikke modtaget så mange ansøgninger som tidligere. Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget har derfor besluttet at det skal være muligt at søge igen.
Ansøgningsfrist. 1. april 2019. Læs mere her.
Det normale ansøgningsskema skal ikke benyttes til denne ansøgning!


 

 Sådan søger du en pulje. Vejledning.

 

Vejledning.

Se ansøgningsskemaet inden du starter.

Husk at have regnskab og budget klar til at uploade.

 

Hvornår kan der søges?

Ansøgningsfrist er 1. oktober 2018.
Ansøgningsskemaerne vil være aktive ca. 1 måned før ansøgningsfrist.
Der vil blive afholdt orienteringsmøde om puljerne og ansøgningsskemaerne,  den 28 . august i Jernbanegade 12, kl.16.30-17.30.

 

Frivillighedspuljen

Næstved Kommune støtter det frivillige sociale arbejde efter Serviceloven § 18  § 79".
(Lov om Social Service - lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014).

§18: Støtter frivilligt socialt arbejde, der medvirker til at forbedre forholdene generelt for syge, svage, udsatte grupper og/eller yde personlig støtte til mennesker fra disse grupper

§79: Støtter aktiverende og forebyggende tilbud, som f.eks. kan medvirke til at bevare ældre og andre gruppers fysiske, mentale og sociale funktioner.

Det fremgår af loven, at det er kommunen, der fastlægger, hvem der kan modtage tilskud og til hvad. 
§79  vil fortrinsvis blive brugt til at give tilskud til forebyggende og aktiverende tilbud til pensionister og handicappede.
Midlerne fra §18 vil blive tildelt øvrige aktiviteter på det frivillige sociale område.

Hvem kan søge?

Ansøger skal være en frivillig social forening, organisation eller gruppe, der har medlemmer og/eller målgruppe i Næstved Kommune.

              Formålet skal være

  • at forbedre forholdene generelt for syge, svage, udsatte grupper og/eller yde personlig støtte til mennesker fra disse grupper 

  • at iværksætte aktiverende og forebyggende tilbud, som f.eks. kan medvirke til at bevare ældre og andre gruppers fysiske, mentale og sociale funktioner. 

  

Hvad kan der søges tilskud til?

Høj prioritet

Aktiviteter for foreningens medlemmer og/eller målgruppe 
Aktiviteter for eller sammen med andre foreninger og deres målgrupper
Lokaleudgifter ved aktiviteter og arrangementer 
Kørsel for gangbesværede til aktiviteter

Mellem prioritet

Informationsmaterialer, hvervekampagner og lignende
Mindre driftsudgifter, f.eks. kontorartikler, telefon, bestyrelsespleje 
Kørsel for bisiddere, besøgsvenner o.l. 
Uddannelsesomkostninger (hvis der ikke findes tilsvarende gratis kurser)

Lav prioritet

Bustransport (i særlige tilfælde) 
Konkrete ting, f.eks. beklædning, teleslynge. 
Forplejning ved arrangementer ( i særlige tilfælde)
Entréudgifter ( i særlige tilfælde)

Retningslinjerne for ”Frivillighedspuljen” har været drøftet med de frivillige sociale foreninger på Frivillighedskonferencen 2014 samt været i offentlig høring. 

Enkeltpersoner med ideer til projekter kan rette henvendelse til Frivilligcenter Næstved for at få kontakt til andre interesserede.
Telefon: 55 77 62 43 .
Frivilligcenter Næstved

 

Hvordan søger man?

Der skal søges via elektronisk ansøgningsskema. Se orange boks øverst på siden.

Skemaet er aktivt ca. 1 måned før ansøgningsfrist.

Hvis du har brug for at rette i ansøgningen, efter du har sendt den, kan du finde den i dit puljecenter, indtil ansøgningsfristen er ovre.

Hvad forventes der af ansøgningen

  • At det fremgår  tydeligt og  konkret  hvad søges tilskud til, og hvad det vil koste.
  • At tilskuddet alene bruges til det bevilgede formål
  • At  foreningens sidste godkendte regnskab  samt budget for 2018 uploades sammen med ansøgningen i pdf format. 

Regnskab: se information om regnskab
Budget: se information om budget

Sådan bliver din forening CVR-registreret

OBS: Der skal indsendes det nyeste godkendte og reviderede regnskab, hvoraf det tydelig  skal fremgå hvad man har modtaget af § 18/79 midler samt hvad de er brugt til. Desuden skal der indsendes et budget for ansøgningsåret hvor der er overensstemmelse mellem det ansøgte og det budgetterede. 

Ved større aktiviteter ses gerne en kort beskrivelse af aktiviteten og af, hvordan den har opfyldt sit formål.

Hvornår får man svar?

Når ansøgningen er sendt kommer der automatisk en kvittering.
Efter 1. oktober vil ansøgninger til § 18 puljen blive gennemgået af repræsentanter fra Frivilligrådet, og ansøgninger til § 79 vil blive gennemgået repræsentanter fra  Ældrerådet og Frivilligrådet samt 2 medarbejdere fra kommunens administration. Gruppernes indstilling vil blive forelagt Omsorgs og Forebyggelsesudvalget i november måned. Herefter får alle ansøgere besked pr. mail og pengene vil blive udbetalt i løbet af januar 2018.

Lovgrundlag

Servicelovens § 18

§ 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.

Servicelovens § 79

§ 79. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Center for Kultur og Borgerservice, Kultur og Fritid. Telefon 5588 3020.

 

Kontakt

Center for Kultur og Borgerservice
Telefon: 5588 3020
E-mail:
Sidst opdateret den 5. februar 2019