Er din forening medlem af Frivilligrådet?

Bliver din forening inviteret med til Frivilligkonference og repræsentantskabsmødet?
Frivilligrådet vil gerne repræsentere alle de frivillige sociale foreninger i Næstved Kommune.

Kære frivillig social forening

Frivilligrådet fungerer som ”Foreningernes paraply” og medvirker til at bygge bro mellem de frivillige sociale foreninger og Næstved Kommune.
Vi har et tæt samarbejde med både Frivilligcenter Næstved og Næstved Kommune, og vi arbejder på at skabe de bedste rammer for det frivillige sociale arbejde i hele kommunen.
Vi medvirker aktivt i forhold til fordelingen af Frivillighedspuljen – og vi forsøger på forskellig vis at synliggøre de frivillige sociale foreninger (bl.a. gennem afholdelse af Frivilligmarked på Frivillig Fredag).
Vi vil gerne i tættere dialog og styrke samarbejdet med alle foreningerne – så vi kan blive klogere på, hvilke udfordringer I står med, og hvad I har fokus på – Kun derved kan vi fungere som jeres talerør og medvirke aktivt til at gøre en forskel for det frivillige sociale arbejde på forskellig vis.

Frivilligrådet har behov for at få opdateret sin medlemsliste, for at kunne invitere jer til Frivillighedskonference og Repræsentantskabsmøde.
Det er GRATIS at være medlem.
HUSK: Der er forskel på at være medlem af Frivilligrådet og Frivilligcenter Næstved – Din forening kan være medlem begge steder og derved stå stærkt.

Sammen er vi stærke – og vi har derfor brug for, at jeres forening fortsat ønsker at være tilknyttet Frivilligrådet.

Hvis din forening gerne vi repræsenteres af Frivilligrådet så send en mail undertegnede.

Læs mere om Frivilligrådet 

Mange hilsner
Anja Adjoh
Formand for Frivilligrådet
Mail: 

 

Kontakt

Center for Kultur og Borgerservice, Lokaldemokrati
Telefon: 5588 3019
Sidst opdateret den 8. april 2019