Fritid og turisme

Mærk Næstved er en vision for hele kommunen. Mærk det som kommunen giver dig. Næstved har en stor variation af kultur- og fritidstilbud til hele familien lige fra børnenes BonBon-Land, musiktilbud på Grønnegades Kaserne til kunst på Rønnebæksholm. De kommende år er der planer om at få etableret et vandkulturhus og få genskabt miljøet omkring Holmegaards Glasværk ”Ny Holmegaard”.

Gode friluftsmuligheder styrker sundhed og livskvalitet. Dem, der elsker det mere uorganiserede friluftsliv, kan finde gode muligheder for både fine campingpladser til mere primitive overnatningsmuligheder langs Susåen og shelters i mange af kommunens skove. Blå flag-stranden ved Karrebæksminde har gode faciliteter også for handicappede. Mere stille friluftsmuligheder i skov og på strand gør, at alle kan finde ro og eftertanke. Der er noget for alle.

Næstved Kommune har fokus på at udvikle en attraktiv bymidte, men arbejder også for det gode liv på landet. Naturen og fællesskabet på landet er vigtige forudsætninger for at udvikle flere rekreative tilbud gennem lokale borgerdrevne projekter.  


 

Andre relevante links om fritid og turisme 

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 8. april 2019