Kommuneplan 2017

Byrådet godkendte den 10. oktober 2017 Kommuneplan 2017. Kommuneplanen blev offentliggjort den 3. november 2017.

Forslaget til kommuneplan var i offentlig høring i 10 uger fra den 15. maj 2017. I offentlighedsperioden modtog Næstved Kommune bemærkninger fra staten, private borgere samt foreninger og lignende.

Nogle bemærkninger har ført til justeringer af planen, mens byrådet på andre områder har fastholdt beslutningerne i planforslaget.

Her kan du læse byrådets politiske behandling af kommuneplanen

Du kan se et sammendrag af bemærkningerne fra borgere, foreninger og lignende i hvidbogen for offentlighedsperioden på www.naestved.dk/kommuneplan
Samme sted kan du se miljøvurderingen af planen, der i Næstved Kommune er udvidet til en bæredygtighedsvurdering.

De emner, der er ændret i forhold til Kommuneplan 2013, er:

Hovedemner
Arealer til nye bolig- og erhvervsområder
Naturområder
Klimatilpasning, værdi- og risikokortlægning
Bevaringsværdige landskaber
Store vindmøller

Mindre emner
Byprofiler
Detailhandel
Naturparker
Rekreative forbindelser
Skovrejsningsområder
Solenergianlæg
Støjbelastede arealer
Landsbyafgrænsninger

Klagevejledning
Ifølge planloven kan enhver med retlig interesse klage over lovmæssige spørgsmål i planen. Det betyder, at der kan klages over planens lovlighed, herunder om den er udført efter lovgivningen. Der kan derimod ikke klages over hensigten og indholdet.

Klagen skal indsendes til Planklagenævnet via klageportalen, som kan findes på www.borger.dk eller www.virk.dk. Klagen skal være modtaget af Planklagenævnet senest 4 uger efter kommuneplanens offentliggørelse, hvilket vil sige den 1. december 2017.

Hvis du vil indbringe planen for domstolene, skal det ske senest 6 måneder efter offentliggørelsen. 

Du kan se mere om klageregler og gebyr på hjemmesiden www.nmkn.dk

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 16. juli 2018