Natur og landskab

Næstved Kommune er én af de mest attraktive kommuner i Region Sjælland at bosætte sig i. Det er vi af mange årsager. Én af dem er vores attraktive muligheder for gode oplevelser i natur og kultur. Vi har et større bymiljø og gode muligheder for et aktivt og sundt friluftsliv på landet. Den tætte sammenhæng mellem by og land taler til den moderne families behov for både bylivet og de rekreative muligheder i naturen. Der er gode muligheder for at få frisk luft i kommunens natur- og skovområder; gå eller løbe i skovene, opleve vores kystlinje eller cykle en tur på fodsporet. Vandet er en væsentlig kilde til oplevelser i kommunen både ved Susåen og ved kysterne - ikke mindst ved Karrebæk og Præstø fjorde.

I afsnittet Natur og Landskab vil du som borger få et overblik over, hvordan Byrådet sikrer, at der er plads og luft til livet på landet side om side med landbruget.

I Kommuneplan 2017 har vi som noget nyt Grønt Danmarkskort. Her er der fokus på at vise, hvordan nuværende natur sammen med ny natur kan bindes sammen i ét stort landsdækkende naturnetværk. Det Grønne Danmarkskort består i Næstved Kommune af "naturbeskyttelsesområder og potentielle naturbeskyttelsesområder" samt "økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser". Det er de områder, hvor der i dag er særlige vigtige naturområder, og hvor de kan udvides i samarbejde med lodsejerne.

Der er også sket en udvidelse af de områder, hvor der kan plantes skov. Byrådet vil gerne bakke op om statens ønske om 20-25% skov i Danmark og samtidig gøre kommunen endnu mere attraktiv som bosætningskommune.

Hvis du går med en idé til at bygge, lave en sø, plante skov eller bare er nysgerrig, kan du læse mere ved at klikke på de oplistede links nedenfor:


 

 

Nyttige links om natur og landskab  

Her kan du desuden læse administrationsgrundlaget for landzonesager (PDF, nyt vindue)

Her kan du læse om kommunens naturpleje og beskyttelse af naturområder

Her kan du læse om vedligeholdelsen af kommunens mange vandløb

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 8. april 2019