Godt liv på landet

"Godt liv på landet - og i byerne udenfor Næstved 2017-20" er politisk godkendt på byrådsmødet den 20. december 2016.

 

 

Forside til "Godt liv på landet"

"Godt liv på landet " erstatter Landdistriktspolitikken  og gælder for perioden 2017-2020.

Læs "Godt liv på landet"her

Med afsæt i visionen Mærk  Næstved sætter ’Godt liv på landet’ fokus på det gode liv for familien på landet og i byerne uden for Næstved By, herunder bl.a. bosætning, oplevelser og erhverv. ’Godt liv på landet’ supplerer derved både Planstrategien og Bosætningsstrategien gennem et styrket fokus på landdistrikterne.

Det skal være attraktivt at bo i hele Næstved Kommune – både i byerne og på landet. Landdistrikterne er et stort aktiv for hele kommunen, og arbejdet med ”Godt liv på landet” skal styrke udviklingen i landområderne og skabe større sammenhæng mellem by og land.

'Godt liv på landet' er blevet til med stor inddragelse af lokale borgere, politikere og interne medarbejdere fra forskellige fagcentre. I april 2016 blev der afholdt et stort Idéværksted med deltagelse af ca. 70 borgere, 18 byrådspolitikere og 12 interne medarbejdere. En Følgegruppe bestående af lokale borgere har løbende været inddraget aktivt i processen. Der er derfor et stort ejerskab til ’Godt liv på landet’, der både anskueliggør de fælles mål, Næstved Kommunes indsatser og borgernes muligheder for at bidrage til udviklingen af det gode liv på landet.

Følgegruppen følger fortsat arbejdet med at realisere Godt liv på landet. Gruppens opgave er at bidrage til at kvalificere indsatserne i politikken i forhold til de lokale virkeligheder samt at prioritere indsatserne. Gruppen mødes ca. 4 gange om året.

I 2019 oprettes ’Lokaldemokratinetværket’, som et tværgående internt netværk af medarbejdere, der arbejder med lokaldemokrati og inddragelse af borgere på de forskellige fagområder. Formålet med netværket er at styrke kompetence til borgerdialog hos de enkelte medarbejdere samt at koordinere indsatser i lokalområderne på tværs af fagområder.


Næstved Kommune
Kontakt Center for Kultur og Borgerservice, Lokaldemokrati
Telefon: 5588 3019