NemKonto

Indhold fra Borger.dk
Dette indhold er hentet fra Borger.dk.
NemKonto er en bankkonto, som offentlige myndigheder bruger, når de skal udbetale penge til dig

Sådan fungerer NemKonto

NemKonto er et system, der matcher dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto. På den måde sikrer vi, at det er den rigtige person, der modtager pengene.

Det betyder også, at det offentlige ikke har adgang til at se din konto.

Din NemKonto

Du kan selv vælge, hvilken af dine bankkonti der skal være din NemKonto. Alle udbetalinger fra det offentlige er direkte tilgængelige på din NemKonto.

Her er nogle eksempler på, hvilke offentlige udbetalinger du modtager på din NemKonto:

  • overskydende skat
  • pension
  • overførselsindkomster
  • løn og pension til offentlige ansatte
  • familieydelser

NemKonto til virksomheder og foreninger

Hvis din virksomhed eller frivillige forening modtager penge fra det offentlige, foregår det også via NemKonto og kræver et CVR-nummer. For virksomheder kan det f.eks. være overskydende moms eller dagpengerefusion.

Hvis jeres frivillige forening modtager tilskud, kan I gratis få et CVR-nummer online hos Erhvervsstyrelsen.

Udbetalinger fra private virksomheder til din NemKonto

NemKonto bruges af en række private udbetalere. Det vil sige, at du har mulighed for at modtage bl.a. løn, pension og udbetalinger fra dit forsikringsselskab på din NemKonto.

Det betyder, at du kun behøver at ændre dine bankoplysninger et sted, hvis du skifter bank.

For at virksomhederne kan bruge NemKonto, skal de i forvejen have lov til at behandle personnumre. Det er fx banker, forsikringsselskaber og virksomheder, der allerede fungerer som udbetalere, fx lønudbetalere mm.

Hvis ikke det er tilfældet, kan virksomheden indhente accept til håndtering af personnummer fra den enkelte borger.

Hvis du ikke ønsker at få udbetalt penge til din NemKonto fra en privat virksomhed, kan du til enhver tid vælge det fra ved at kontakte den private virksomhed.

Hvem har adgang til mit konto- og CPR-nummer?

De offentlige myndigheder kan kun overføre penge til din NemKonto. De kan hverken trække penge på kontoen eller se kontobevægelser.

Sådan ændrer du din NemKonto

Du kan ændre din NemKonto til en anden af dine konti. Det kan du gøre direkte her på siden - det kræver blot, at du er logget ind med din digitale signatur eller NemID.

Ønsker du at oprette, ændre eller få oplyst din NemKonto, skal du bruge selvbetjeningen "NemKonto".

Ventekonto - når du ikke har en NemKonto

Har du ikke en NemKonto - og skal du have penge udbetalt fra det offentlige - går pengene ind på en såkaldt "ventekonto".

Du vil få et brev om, at pengene er midlertidigt placeret på en ventekonto, og at du vil få dem udbetalt, så snart du får oprettet en NemKonto.

Borger.dk anbefaler også

Læs også

Andre sider

På borger.dk

Lovgivning

Lovgivning

NemKonto er en del af Lov om offentlige betalinger m.v.

Skrevet af

Skrevet af borger.dk
Sidst opdateret den 8. oktober 2019

Kort om NemKonto

Den offentlige myndighed har pligt til at udbetale dine penge og hjælpe dig med en løsning. Derfor har kommunen en aftale med Danske Bank om, at borgere i Næstved Kommune kan få oprettet en NemKonto i Danske Bank.

En udbetaling foregår ved, at kommunen anfører modtagerens cpr-nummer (hvis der er tale om en person) eller cvr-nummer (hvis der er tale om en virksomhed). NemKonto-systemet kobler sig derefter automatisk op mod modtagerens kontonummer. Udbetalingsordren sendes derefter videre til kommunens pengeinstitut, der så overfører pengene til borgerens eller virksomhedens konto.

Ønsker du at anvende en anden bankkonto end din nuværende NemKonto, f.eks. hvis du får en ny bankkonto, skal du blot henvende dig i din bank eller gå ind på www.nemkonto.dk og rette dine oplysninger.

 

Udbetalinger fra Næstved Kommune

Alle udbetalinger fra kommunen og andre offentlige institutioner sker til din NemKonto. Det betyder, at kommunen ikke udskriver checks eller foretager kontante udbetalinger. Pengene bliver overført direkte til din konto.
Ønsker du at anvende en anden bankkonto end din nuværende NemKonto, f.eks. hvis du får en ny bankkonto, skal du blot henvende dig i din bank eller gå ind på www.nemkonto.dk og rette dine oplysninger.