Miljøgodkendelse til etablering af minkfarm på Lindekrogvej 8, 4250 Fuglebjerg

11. juli 2019

Næstved Kommune har den 11.7.2019 meddelt miljøgodkendelse til etablering af en minkfarm på Lindekrogvej 8, 4250 Fuglebjerg.

Der er givet miljøgodkendelse til etablering af en minkfarm på Lindekrogvej 8, 4250 Fuglebjerg. Minkfarmen vil blive opført i 10 stk. 2-rækkede minkhaller med en produktion af 1.500 årstæver, svarende til 51,72 dyreenheder. Udvidelsen vil ske i tre etaper. Der vil blive opført en 45 m³ fortank og mødding/vaskeplads, samt en teltoverdækket gyllebeholder på 1.050 m³.

Læs afgørelsen om miljøgodkendelsen her (pdf, nyt vindue)

Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet via klageportalen inden 4 uger fra offentliggørelsen på hjemmesiden. Klageberettigede er ansøger, visse organisationer og enhver, der må antages at have en individuel og væsentlig interesse i sagen. Klagen skal være indgivet senest den 8.8.2019. Du klager via. Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.naevneneshus.dk, hvor du også kan finde vejledningen.. Klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager som privatperson, skal du betale et gebyr på kr. 900. For virksomheder er gebyret kr. 1800. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Næstved Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Landbrug
Telefon: 5588 6150
E-mail:
Sidst opdateret den 11. juli 2019