Kom til borgermøde om, hvad skolen i Holme Olstrup skal bruges til

18. juni 2019

Skolen i Holme Olstrup skal ikke længere bruges som en del af Holmegaardskolen - og står derfor til rådighed for andre kommunale aktiviteter. Vi vil gerne have dine input.

Som I ved, skal skolen i Holme Olstrup ikke længere bruges som en del af Holmegaardskolen - og står derfor til rådighed for andre kommunale aktiviteter. 

Derfor har Børne- og Skoleudvalget undersøgt muligheden for at bruge bygningerne til andre formål inden for området for børn og unge. Undersøgelsen er mundet ud i, at Børne- og Skoleudvalget konkret kigger på, om bygningerne kan anvendes til Døgninstitution for unge og unge voksne fra Døgndiamantens afdelinger.

Det vil vi gerne fortælle jer mere om - og vi vil gerne have jeres input, inden vi skal træffe endelig beslutning på vores udvalgsmøde i august 2019.

Derfor inviterer vi til borgermøde onsdag d. 26. juni kl. 18.30-20.30 i gymnastiksalen på skolen i Holme Olstrup.


Vi håber på stor tilslutning til borgermødet, og ser frem til en god dialog. Der vil blive serveret kaffe, the og lidt sødt i løbet af aftenen. 


På vegne af Børne- og Skoleudvalget i Næstved Kommune 
Lars Hoppe Søe, udvalgsformand
Næstved Kommune
Kontakt Center for Børn og Unge
Telefon: 5588 3110