Afgrænsning af miljøvurdering af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for nyt erhvervsområde ved Mogenstrup.

4. juni 2019

Næstved Kommune har sammen med DSB igangsat udarbejdelse af plangrundlag for et nyt erhvervsområde ved Fladsågårdsvej, hvor der kan etableres værkstedsaktiviteter med eftersyn og vedligehold af tog.

I forbindelse med forslag til plandokumenter udarbejdes en miljøvurdering af planforslagene i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens afsnit II, jf. bekendtgørelse nr. 1225 af 25.10.2018 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Miljørapporten vil beskrive de sandsynlige væsentlige, miljømæssige konsekvenser af planforslagene, og miljøvurderingen vil ske sideløbende med udarbejdelsen af planforslagene for at kvalificere planlægningen.

Der er på baggrund af forarbejder til planforslagene foretaget en afgrænsning for at fastlægge miljørapportens indhold og omfang. Læs afgrænsningsnotatet HER

Ifølge miljøvurderingslovens § 32, jf. § 10 og § 11 skal der som led i gennemførelsen af miljøvurderingen og afgrænsning af miljørapportens indhold foretages høring af berørte myndigheder og offentligheden.

Efter høringen vurderes det på baggrund af høringssvar, om afgrænsningen af miljørapporten skal justeres.

Høringsperioden løber fra den 4. juni 2019 til og med den 19. juni 2019.

Bemærkninger eller forslag til miljørapportens indhold skal inden den 19. juni 2019 sendes til Næstved Kommune på mailadressen blivhoert@naestved.dk.

Næstved Kommune
Kontakt Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail: