Forslag til Lokalplan 090 for boligområde i Fuglebjerg øst og forslag til Kommuneplantillæg nr. 5

20. september 2019

Forslag til Lokalplan 090 for boligområde i Fuglebjerg øst samt Kommuneplantillæg nr. 5 er vedtaget af Næstved Byråd den 17. september 2019. I forlængelse deraf sendes forslagene i 8 ugers offentlig høring.

Formålet med lokalplanen er at muliggøre etablering af et boligområde med åben/lav og tæt/lav boligbebyggelse.

Lokalplanen skal endvidere :

  • Fastlægge principper for placering af bebyggelse, friarealer, stier og veje.
  • Sikre grøn struktur for området.
  • Fastlægge rammerne for bebyggelsens ydre fremtræden i omfang og materialer.
  • Sikre at lokalplanområdet tilpasses fremtidige klimaforandringer ved integrering af LAR-løsninger.
  • Muliggøre en udbygning i etaper og ved beplantning skabe en harmonisk overgang til det åbne land.

Lokalplanforslag og kommuneplantillæg kan ses HER 

Borgermøde
I forbindelse med offentlighedsperioden afholdes der borgermøde torsdag d. 24. oktober 2019, kl. 18.00 til 19.30 i Fuglebjerghallens Cafeteria, Byagervej 2, 4250 Fuglebjerg.

8 ugers offentlig høring
Forslaget er fremlagt fra den 20. september 2019 til den 17. november 2019. Derefter vil Byrådet tage stilling til sagen.

Lokalplanforslaget kan ses på Næstved Kommunes hjemmeside, www.naestved.dk/forslag og er fremlagt til gennemsyn på Rådhuset, Borgerservice, Næstved Hovedbibliotek og Borgerservice, Fuglebjerg Bibliotek inden for normal åbningstid.

Dine muligheder
Hvis du har synspunkter eller ændringsforslag, kan de sendes på mail til eller med post til Team Plan, Geodata og Klima, Center for Plan og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved inden den 17. november 2019.

Miljøvurdering
Næstved Kommune har på baggrund af en foretaget screening vurderet, at lokalplanen ikke kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Denne beslutning kan påklages til Planklagenævnet gennem klageportalen, som du finder på www.borger.dk eller www.virk.dk.

Klage skal indgives senest 4 uger fra offentlig bekendtgørelse, dvs. senest den 18. oktober 2018.

Midlertidige retsvirkninger
For ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, gælder der et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse. Den midlertidige retsvirkning gælder fra datoen for offentliggørelsen af lokalplanforslaget og indtil planen vedtages endeligt - dog maksimalt 1 år.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 24. september 2019