Nyt fra Næstved i uge 20

14. maj 2019

Til EU Parlamentsvalget kan du ekstraordinært stemme lørdag den 18. maj. Der er folketingsvalg den 5. juni - læs om det her. Kathrina Haugaard holder foredrag om at være pårørende til en, der drikker for meget. Det foregår i Næstved Sundhedscenter den 28. maj. Store bededag henter vi også dit affald - denne dag kan du også komme på genbrugspladsen. Er du pensionist eller efterlønner har du mulighed for at komme til sundhedsdag den 23. maj i Fensmark og ikke mindst så har Kultur- og Demokratiudvalget oprettet en ny pulje, du kan søge midler fra. Læs om dette og mere på ugens Nyt fra Næstved. 

Læs hele Nyt fra Næstved i uge 20 her.

Du kan brevstemme på Næstved Bibliotek lørdag den 18. maj til EU- Parlamentsvalget. Husk legitimation eller valgkort. Læs om EU Parlamentsvalget.

Der er folketingsvalg onsdag den 5. juni. I Nyt fra Næstved kan du se adresser og åbningstider for, hvornår du kan brevstemme. Du kan også se, hvordan du kan brevstemme i dit eget hjem eller blive overført til et andet afstemningssted eller hvordan du kan blive kørt til det. Du kan også læse om, hvornår du får tilsendt et valgkort. Her kan du læse en masse om valget

Skraldemanden kommer også og henter dit affald på store beddag. Du kan få besked om, hvornår han kommer, hvis du tilmelder dig sms ordningen eller mailordningen. Det kan du gøre her.

Bryd tabuet. På Næstved Sundhedscenter holder Kathrine Haugaard foredrag om det at være pårørende til en person, der drikker for meget. Det gør hun tirsdag den 28. maj kl. 19. Du skal tilmelde dig her eller på 5588 1456.

Hvis du vil på AffaldPlus' genbrugsplads på store beddag, så er det en  mulighed undtagen i Fuglebjerg, hvor der er lukket. Se adresser og åbningstider på affaldPlus - også for forårets helligdage.

I Røjleparken i Fensmark er der sundhedsdag torsdag den 23. maj kl. 10.00-16.00, så er du pensionist eller efterlønner så tag dertil og få inspiration til, hvordan du skal bibeholde et godt og sundt liv.

Kultur- og Demokratiudvalget har oprettet en ny pulje, som kan fastholde og udvikle større kulturelle begivenheder i kommunen. Det kan f.eks. være festivaller, udstillinger, koncerter, kulturmøder, markeder eller træf. Læs mere om puljen her.

Kontakt

Center for Politik og Udvikling, Kommunikation
Telefon: 5588 5050
E-mail:
Sidst opdateret den 14. maj 2019