Nyt fra Næstved i uge 43

22. oktober 2019

Der er mange aktiviteter i denne uges Nyt fra Næstved. Du kan overvære overrækkelsen af Talentprisen og Trelleborgfondens kulturpris 24. oktober. Du kan også deltage i følgende møder: Tappernøje lokalråd og Landdistriktsudvalg inviterer til ”Blaffer Cafemøde” 30. oktober, Fruens plantage afholder dialogmøde 31. oktober, ViSP afholder informationsaften om tinnitus og lysfølsomhed 4. og 5. november og i Næstved Frivilligråd er der Repræsentantskabsmøde 14. november.

Desuden er der fernisering på Birgitte Jørgensens udstilling 30. oktober og Kunst og Kreativ messe den 26. og 27. oktober.

Talentprisen og Trelleborgfondens kulturpris overrækkes på Rønnebækholm af Borgmester Carsten Rasmussen, Kulturudvalgsformand Linda Frederiksen samt Private Banking-direktør Morten Berg torsdag dem 24. oktober kl. 15. Det gøres for at hædre henholdsvis en ung  talent indenfor det kunstneriske område og kunstnere/kulturelle aktører, der har bidraget til kulturel udvikling.

Må jeg køre med? Endnu et Blaffer Café møde finder sted. Denne gang er det Tappernøje Lokalråd og Landdistriktsudvalget, som er vært ved mødet i Tappernøje forsamlingshus den 30. oktober kl. 17.30.

Har du aktiviteter i Fruens Plantage, så tag til dialogmøde om tilgængeligheden og samspillet mellem de mange brugere. Her er mulighed for at læse mere om Fruens Plantage

Hvad er tinnitus og lydfølsomhed?  Kom til informationsmøde hos hørekonsulenterne fra ViSP og hør mere. Det er den 4. eller 5. november. Få mere at vide på ViSP’s hjemmeside

Der er Repræsentantskabsmøde 14. november kl. 16.30 i Næstved Frivilligråd med valg til bestyrelsen. Det foregår på Karrebæksmindefjord i Karrebæksminde. Rådet er bindeled mellem de sociale foreninger og kommunen. Se dagsordenen her

Der er Kunst og Kreativ Messe med 12-14 stande med kreative udfoldelser den 26. og 27. oktober på Sydpolen. Her er der også mulighed for at vinde i lotteriet. På Sydpolen holder Birgit Jørgensen fernisering på sin udstilling 30. oktober kl. 19.00. Hun maler primært med akrylfarve, og er i sin kunst inspireret af naturens blomster, dyr og fugle. Læs mere på www.sydpolen.eu 

Se mere om disse arrangementer, eller nogen af de andre, der er med i denne uge i Nyt fra Næstved uge 43.

Kontakt

Center for Politik og Udvikling, Kommunikation
Telefon: 5588 5050
E-mail:
Sidst opdateret den 23. oktober 2019