Gå til hovedindhold
Byggegrunde
Parcelhusgrunde

Udbud af parcelgrunde på Stenlængeområdet - etape 1

Grundene fra 200 til 700 m2 er byggemodnede og klar til overtagelse.

Kig ud over området ved Stenlængeområdet

Indhold

    Forrige Næste

    Du kan abonnere (tryk på abonner her ovenfor) på hjemmesiden, så vil du få nyheder på mail vedr. området, når vi opdaterer  siden.

    Stenlængeområdet er beliggende i den nordøstlige del af Næstved. Det ligger ud til den eksisterende vej Stenlængegårdsvej. Fra Holsted Nord er der etableret en cykelrute - Holstedruten. Derudover løber Ellebækken gennem områdets sydligste del.

    Områderne udlægges til boligformål, med henblik på at skabe et mangfoldigt og blandet boligkvarter. Bebyggelsen organiseres i klynger, orienteret omkring interne gårdrum. Klyngernes takt og struktur skaber torve og pladser langs boligvejene, hvor fælles faciliteter som legeplads, nyttehaver, fælleshuse mm. kan etableres. Boligvejene kobles på Stenlængegårdsvej.

    Vejnavne i etape 1 er Stenlængegårdens Kvarter (områderne 2.5 og 2.6 – delnumrene 13-35) og Ollebjergs Kvarter (områderne 4.2.3, 4.2.4 samt 4.2.5- delnumrene 36-77).

    Grundene på 2 x 200 m2 (dobbelt punktparceller) udbydes parvis, og en køber kan eventuelt sammenlægge disse grunde til en grund på 400 m2. Køber foranlediger og afholder udgifterne til landinspektør, som står for den matrikulære sammenlægning. Der kan ikke forventes tilladelse til sammenlægning af øvrige grunde.

    Vi har allerede solgt 41 grunde. 

    Kort over ledige grunde

    Kort fra webgis over ledige grunde på stenlængeområdet 15.1.24

    Kort over ledige grunde på Stenlængeområdet

    Skelpæle er sat på grundene. Der er kommet matrikelnumre samt husnumre på de enkelte grunde - se under matrikeloplysninger og husnumre.

    Lokalplan 083.1 for første byggeretsgivende etape i Stenlængegård.

    Uddrag fra Lokalplanen

    Der differentieres mellem følgende boligtyper i lokalplanen:

    • Parcelhus (min. 700 m2) (Klassisk parcelhus)
    • Punktparcel (min. 400 m2) (Lille parcelhusgrund med høj bebyggelsesprocent)
    • Dobbeltpunktparcel (min. 2x200 m2) (Mulighed for at lave dobbelthus på en lille grund)

    Bebyggelsen må opføres med følgende bebyggelsesprocent og bygningshøjde.

    Type åben-lav Grundstørrelse bebyggelse % Højde
    Villa/parcelhus 700 m2 30% 1-2 etager
    Punktparcel 400 m2 60% 1-2 etager
    Dobbeltpunktparcel 200 m2 60% 1-3 etager

    Særligt boligtypen punktparcel adskiller sig fra de andre boligtyper, idet disse er helt særlige for Stenlængegård. Udstykningerne er mindre end ellers, men tildeles en tilsvarende høj bebyggelsesprocent.

    Derved vil man som ejer forsat kunne bygge et hus med en størrelse tilsvarende den klassiske parcelhusudstykning, men med en mindre have. Boligtypen er tilpasningsdygtig og fordrer at husene bygges på et mindre byggefelt med et mindre fodaftryk for derved at bygge i højden (2 etager).

    Dobbeltpunktparcellen er lavet med inspiration fra kartoffelrækkerne i København og giver mulighed for, at punktparcellerne kan deles, og at man kan opføre små, men attraktive boligenheder med en høj tæthed.

    Der er krav til sokkelkoter jf. de vejledende gulvkoter LAR-håndbogen.

    Spørgsmål til plan- og bebyggelsesregulerende forhold kan rettes til plan-og byggemyndighed.

    Kontakt:

    Se udstykningsplan fra 8. marts 2021 over etape 1.

    Kort fra Lokalplan Over Etape 1 Stenlængegårdsområdet

    Vejledende skitse fra lokalplanen over Stenlængeområdet

    Salgsoplysninger

    Parcelgrundene udbydes til en pris incl. moms.

    Parcelhusgrunde (700 m2) 830.000 kr. incl. moms
    Punktparceller (400 m2) 525.000 kr. incl. moms
    Dobbelt punktparceller (2 x 200 m2) 500.000 kr. incl. moms

                          
    I prisen er indeholdt tilslutningsbidrag til vand, spildevand samt el samt byggemodningsbidrag til fjernvarme.

    Køber skal afholde alle udgifter til berigtigelse af handlen, advokatomkostninger til bl.a. udarbejdelse af skøde, tinglysning mv.

    Grunde kan ikke reserveres, og der gives ikke forkøbsret.

    Der skal indsendes et købstilbud. Og såfremt der er mere end én tilbudsgiver pr. grund, vil tilbudsgiverne blive givet en kort frist til at afgive nye tilbud, hvorefter højestbydende tilbud accepteres.

    Der gives i øvrige tilfælde accept når der alene er modtaget ét købstilbud uden forbehold, og hvor finansiering er dokumenteret.

    Hvis du ønsker at afgive tilbud på en grund, skal du udfylde købstilbudsblanketten med MitID. 

    Du kan se et udkast til købstilbudsblanketten her.

    Spørgsmål til plan- og bebyggelsesregulerende forhold kan rettes til plan-og byggemyndighed.

    Kontakt:

    Husk at kommunen kun tager stilling til det afgivne tilbud, hvis der vedlægges en bankerklæring/-garanti eller lignende som dokumentation for købers betalingsevne.

    Købstilbud udfyldes og sendes digitalt eller sendes som brev til Næstved Kommune, Center for Ejendomme og Indkøb, Grundsalg, Teatergade 8, 4700 Næstved. Kuverten mærkes "købstilbud".

    Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.

    Byrådet forbeholder sig ret til, at vælge frit mellem de indkomne tilbud, herunder at forkaste dem alle.

    Når byggemodningen er færdig vil det første lag asfalt være lagt på (gab).

    Færdiggørelsen af gårdrum er igangværende og afsluttes efter planen i løbet af forår 2024.

    Der er belysning på de to veje Stenlængegårdens Kvarter og Ollebjergs Kvarter og cykelstien Holsted Ruten.

    Der også etableret belysning samt sat kantsten i alle gårdrummene.  

    Der er igangværende arbejder vedr. belægninger på torvene. Og der mangler ligeledes belysning på torvene.

    Der er i byggemodningen projekteret forskellige grøfter, vandrender/trug, og linjedræn, som grundejerne kan lede overfladevand til.

    Der er udarbejdet en håndbog som har til formål at informere og vejlede om områdets afvandingsstrukturer og forhold der kræver særlig opmærksomhed. Håndbogen indeholder bl.a. oplysninger om vejledende gulvkoter. For  Stenlængegårdens Kvarter 222 og 224 er der anbefaling om terrænregulering. Se  håndbog nedenfor.

    Til kommende grundejerforeninger på Stenlængegård vedr. drift og vedligeholdelse af LAR-anlæg

    Der bliver tinglyst deklarationer om byggepligt indenfor 2 år og tilbagekøbsret for kommunen, grundejerforening samt forbud mod videresalg i ubebygget stand.

    Ledningsoplysninger

    • El. Der er ikke opsat et el-kabelskab til hver grund, et El- kabelskab forsyner typisk 3-4 grunde.
      Elkabler er trukket 1 m. ind på hver grund, og de er gravet ned ved galger (hvor de orange fiberrør bl.a. afsluttes).
    • Vand. Det blå rør i bunden af billedet er vand.
    • Spildevand. Stokken til venstre viser afslutningen af spildevandsstik.
    • Fiber. De orange rør er fiber.
    • Fjernvarme. Fjernvarmen ligger ude i vejen, den er ikke ført ind til grundene.
    Billede med visning af kabler på en byggemodnet grund på stenlængeområdet

    Billede med visning af kabler på en byggemodnet grund

    FAQ

    Parcelhusgrunde 700 m2

    Parkering etableres på egen grund

    Jf. §4.7 i lokalplan 083.1 for første byggeretsgivende etape i Stenlængegård

    Punktparcel 400 m2

    Der kan søges om dispensation til parkering på egen grund.

    Jf. §4.8 lokalplan 083.1 for første byggeretsgivende etape i Stenlængegård

    Dobbeltpunktparcel 200 m2

    Det er ikke muligt at lave indkørselsmulighed  til grunde der er disponeret som 2x200 m2.

    Der skal parkeres på de på kortbilag 4 viste parkeringsarealer i gårdrum.

    I forhold til grunde som sammenlægges til en grund på 400 m2 er det ikke muligt at få vejadgang til matriklerne. Derved bort- falder også relevansen for en carport på grunden.

    Næstved Kommune har efter byggemodningen anlagt en praksis for de dobbelte punktparceller som der fastholdes, jf. den gældende lokalplan.

    Nej. Det kan i udgangspunktet ikke tillades at alle med en grund på 400 m2 kan etablere carport.

    Administrationen er gjort opmærksom på, at det er et ønske at man kan etablere en carport på sin grund, også selvom om denne blot er 400 m2 stor.

    Det forholder sig sådan, at forholdene på de enkelte grunde i Stenlængegård varierer meget. Det betyder at nogle har indkørselsmulighed til deres grund mens andre ikke har, ligesom at nogle grunde ligger uden naboskel mens andre gør. Derfor vil det bero på en konkret ansøgning og en individuel vurdering af den konkrete grund om der kan placeres en garage i overensstemmelse med lokalplanens hensigt, øvrige bestemmelser og trafiksikkerhedsmæssigt.

    Næstved Kommune er altså venligt stillet overfor at se på løsninger i henhold til carporte på 400 m2 men kan ikke garantere at det alle steder i området vil være muligt.

    Indkørsel til grundene fremgår af kote- og belægningsplaner for grundene.

    OBS. Etablering af en ny adgang til din ejendom (ind- og udkørsel eller overkørsler) skal søges via Center for Teknik og Miljø, Park og Vej 

    Normalt er der 2,5 m. til skel, men vedr. grunde på 700 kvm. så står der i lokalplanens punkt 7.9, at der mod naboskel skal være 5 meter. Naboskel defineres som skel der deles med en nabo. For de parceller som ligger ”frit” gælder det almindelige krav fra bygningsreglementet på 2,5 meter fra skel.

    De parceller som er omfattet af lokalplanens §7.11 skal overholde krav om bebyggelse til skel (med maks. 1 meters tilbagetræk). 

    Kantzonerne beskrevet i §9.22 og på kortbilag 8 og bilag III skal overholdes. Kantzonerne har til hensigt at sikre grønne forløb langs boligvejene og er således primært henvendt rækkehus og etagebebyggelser.

    Kantzonerne kan (som beskrevet i lokalplanen) overholdes ved indretning af forhave på almindelig vis.

    Vi opfordrer til skærpet opmærksomhed omkring lokalplanens bestemmelser om afstand til skel, kantzoner og bebyggelses til skel mv. Spørgsmål herom kan rettes til bygge- og planmyndigheden.

    Kontakt:
    Byplan - tlf. 5588 6080
    Byggesag - tlf. 5588 6110.

    Dette kan ske ved en specifik tilladelse fra Trafik- og Vejmyndigheden som giver mulighed for, at man fra sin grund kan trække et kabel til den nærmeste parkeringsplads i gårdrummet.

    Ansøgning kan ske via Trafik- og Vejmyndigheden vedr. tilladelser omkring vejarealer ved brug af vejareal og fortov

    Kommende grundejerforeninger har mulighed for at etablere fælles ladestandere i gårdrum.

    Der må etableres hæk omkring ens ejendom – det gælder også i kantzoner. For ejendomme på 200 m2, 400 m2 og 700 m2 gælder det, at højden maks må være 1,2 meter.

    Næstved Kommune agter at fastholde kravet om makshøjden på 1,2 meter ind mod gader og gårdrum, men er venligt stillet overfor at lempe kravet til hækkenes højde ud mod landskab og mod naboer.

    Al afgrænsning af have og grund skal ske ved etablering af hæk. Hækken må dog suppleres med et trådhegn eller lign. som skal placeres på indersiden af hækken og ikke må overstige hækkens totale højde.  

    Vi definerer den primære indgang sådan, at man skal ankomme til sin bolig fra gårdrummet.

    Det har som sådan ikke noget med dørens placering at gøre, men et hensyn til at den daglige trafik ind og ud af boligen sker orienteret mod gårdrummet. En hoveddør kan således godt placeres på siden af et hus, men man skal komme til og fra, fra gårdrummet i midten.

    Det vil bero på en konkret vurdering om man må opdele en 400 m2 grund til to mindre 200 m2 grunde.

    Man skal dog være opmærksom på, at grunden i udgangspunktet har været udlagt og byggemodnet som 400 m2 grund, så kan man blive mødt af andre krav vedr. parkering samt tilslutningsbidrag mv. 

    Det vil således bero på en konkret vurdering om en opdeling af en 400 m2 grund er muligt, hvis også planens andre bestemmelser skal overholdes.

    I lokalplanen er der ikke planlagt opførsel af en støjvold. I henhold til støjanalyserne kan området overholde de gældende grænser for støjbelastning.

    Dimensionen er 4 x 10mm² på el-stikledning

    Relevante artikler