Gå til hovedindhold

Pas til voksne

Ansøg og forny dit pas hjemmefra med MitID og bestil tid.

To rødbedefarvede danske pas

Indhold

    Når du skal have nyt pas:

    • Ansøg om pas med MitID, betalingskort og bestil tid.
    • Husk at tage dit gamle pas med, også selvom det er udløbet. Hvis du ikke har et pas, skal du tage andet legitimation med (dåbs-/personattest og sundhedskort, kørekort eller digitalt kørekort).
    • Tag pasfoto med fra fotografen, eller få taget foto i Borgerservice (kun i Næstved).
      Der kan IKKE tages foto på bibliotekerne Fensmark, Korskilde, Fuglebjerg og Glumsø.
    • Hvis du vil annullere eller ændre din bestilte tid, skal du bruge linket som er nederst i din kvitteringsmail/sms. For at bestille ny tid skal du lave ny pasansøgning og ny betalingsreservation. De penge der er reserveret fra den tidligere pasansøgning, bliver ikke trukket på dit kort.

    Vi udsteder kun pas til danske statsborgere.

    Leveringstiden for pas er ca. 15 dage

    Pas på dit pas

    Hvis du ikke har mulighed for at medbringe dit gamle pas fordi det enten er mistet, ødelagt eller stjålet, så fordobles prisen på det nye pas. Dette gælder også selvom det bortkomne eller beskadigede pas måtte være udløbet. (pr. 8 marts 2023).

    Pas til børn

    Børn skal have deres eget pas, uanset hvor gamle de er. Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre skrive under på ansøgningen, så længe barnet er under 18 år. Når I ansøger digitalt, kan I samtidig bestille tid og betale.

    Har du ikke har MitID, kan du bestille tid på Borgerservice eller bibliotekerne i Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Korskilde. Her kan du møde op til tidsbestillingen. Husk at tage det gamle pas og legitimation med.

     

    Pasfoto

    Du kan få taget pasfoto hos fotografen, eller få det taget i Borgerservice Næstved Bibliotek og Korskilde bibliotek.

    Billedet koster 139 kr. hos os, og du får ingen fotos med herfra.

    Der kan IKKE tages foto på bibliotekerne Fensmark, Fuglebjerg og Glumsø.

    Du kan også komme med digitalt foto fra fotografen. Her er det vigtigt, at du har en stregkode med fra fotografen.

    Hjemmelavede fotos på kraftigt fotopapir, kan også bruges, hvis de opfylder kravene.

    Se politiets regler for pasfoto

    Vi kan desværre ikke modtage foto via USB.

    Fingeraftryk

    Der skal være fingeraftryk i alle nye pas.

    Det koster 28 kr. i gebyr, når vi tager, eller forsøger at tage, digitale fingeraftryk til dit pas.

    Gamle pas uden fingeraftryk vil fortsat være gyldige i hele passets løbetid.

    Pris

    Et pas, inklusiv gebyr for fingeraftryk, koster

    890 kr, hvis du er fra 18 år til folkepensionsalderen.
    378 kr, hvis du er i folkepensionsalderen*.

    Pris for foto kommer oveni.

    *Er du i tvivl om hvornår du bliver folkepensionist, kan du se din folkepensionsalder her.

    Pas på dit pas

    Hvis du ikke har mulighed for at medbringe dit gamle pas fordi det enten er mistet, ødelagt eller stjålet, så fordobles prisen på det nye pas. Dette gælder også selvom det borkomne eller beskadigede pas måtte være udløbet. (pr. 1 feb. 2021).

    Gyldighed

    Pas til voksne er gyldig i 10 år.

    Der er tre muligheder:

    • få forlænget passet,
    • få et midlertidigt pas (provisorisk pas),
    • få et nyt pas med hastelevering.

    Hvornår kan passet forlænges?

    Vi kan forlænge passet én gang. Det kan vi gøre, hvis passet er udløbet inden for de sidste tre måneder, eller hvis det vil udløbe inden for kort tid. Vi forlænger kun, hvis du ikke kan nå at bestille et nyt pas. Forlængelse koster ikke noget, men vi anbefaler, at du køber et nyt pas, når vi forlænger det nuværende pas.

    Du skal bestille tid på Borgerservice eller bibliotekerne Fensmark, Fuglebjerg eller Glumsø. Du skal have passet med. 

    Det er ikke alle lande der accepterer et forlænget pas. Du skal selv undersøge, om dit rejsemål accepterer det. Du kan spørge dit rejseselskab eller kontakte landets ambassade i Danmark.

    Hvornår kan der udstedes et midlertidigt (provisorisk) pas?

    Hvis du ikke kan nå at få et nyt pas inden rejsen, kan der udstede et midlertidigt pas, hvis

    • du har mistet dit pas,
    • du har ikke et pas,
    • dit pas er udløbet for mere end tre måneder siden.

    Midlertidigt pas udstedes kun til den periode, I er på rejse - og gælder maksimalt et år.
    Det koster det samme som et almindeligt pas, hvis I ikke samtidig bestiller et nyt almindeligt pas.

    Du skal bestille tid på Borgerservice eller bibliotekerne Fensmark, Fuglebjerg eller Glumsø. Husk du skal have passet med eller legitimation (dåbs-/personattest og sundhedskort eller kørekort).

    Det er ikke alle lande der accepterer et midlertidigt (provisorisk) pas. Du skal selv undersøge, om dit rejsemål accepterer det. Du kan spørge dit rejseselskab eller kontakte landets ambassade i Danmark.

    Hvornår skal der udstedes et hastepas?

    Du kan få et nyt pas med hastelevering, hvis rejsen er så tæt på, at du ikke kan nå at få et almindeligt pas (15 hverdage), og hvis det land du skal til, ikke accepterer et forlænget eller et midlertidigt (provisorisk) pas.

    Et hastepas tager ca. 5 hverdage.

    Du skal bestille tid på Borgerservice eller bibliotekerne Fensmark, Fuglebjerg eller Glumsø. Husk du skal have passet med eller legitimation (dåbs-/personattest og sundhedskort eller kørekort).

    Når du er blevet dansk statsborger, og skal have dit første danske pas, skal du medbringe:

    • dit opholdskort, som skal afleveres, når du bestiller dansk pas,
    • dit originale statsborgerretsbevis,
    • fremmedpas eller rejsedokument for flygtninge, hvis du har det (skal afleveres).
      • Hvis du har mistet dit fremmedpas eller opholdskort (herunder også nationalitetspas og nationalt ID-kort) og skal have lavet dansk pas, skal du udfylde en erklæring til politiet inden du kan få udstedt dansk pas. Herefter får du en kvittering fra Politiet, som skal medbringes til din tidsbestilling i Borgerservice.

     

    Hvis du har skiftet hele eller dele af dit navn, er det en god idé at få et nyt pas.

    Du har ikke pligt til at købe nyt pas, fordi du har fået nyt navn, men ofte vil flyselskaber og rejsebureauer ikke lade dig rejse, hvis navnet på billetten og navnet i passet ikke er det samme.

    Prisen er den samme, som for almindeligt pas.

    Du kan få et ekstra pas, hvis du rejser i forbindelse med dit arbejde og

    • dit pas er indleveret til visering eller
    • dit pas har stempler eller viseringer, der kan gøre indrejse umuligt i det land, du har planer om at rejse til.

    Du skal vise en erklæring/brev fra din arbejdsgiver, som dokumenterer, at du har brug for et ekstra pas.

    Du kan som soldat og familie hertil, få udstedt et ekstra pas - du skal vise en erklæring fra Forsvaret.

    Du kan ikke få ekstra pas til turist- eller ferierejser.

    Gyldighed

    Et ekstra pas må kun udstedes for rejsens varighed, dog maksimalt to år.

    Pris

    Et pas, inklusiv gebyr for fingeraftryk, koster

    • 890 kr., hvis du er fra 18 år til folkepensionsalderen.
    • 378 kr., hvis du er i folkepensionsalderen.

    Husk at pris for foto kommer oveni. 

    Har du mistet dit pas i udlandet, ved indbrud eller tyveri, skal du anmelde tyveriet til politiet.
    Du vil af politiet få udleveret en anmeldelseskvittering, som skal medbringes til Borgerservice før bestilling af nyt pas.

     

    Links

    Kontakt

    Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Telefon: 5588 5588

    Send digital post