Gå til hovedindhold

Når jeg skal vaccineres

Hvor kan jeg blive vaccineret i Næstved, og hvad kan jeg selv gøre for at få en vaccine.

Skilt til vaccinationscenter

Indhold

    Det er Region Sjælland, der koordinerer vaccinationsindsatsen for borgere i Næstved Kommune.

    Ønsker du at blive vaccineret, men har du ved en fejl ikke har modtaget en indkaldelse via brev eller i e-Boks, skal du kontakte Region Sjællands Sundhedsrådgivning på 7020 4222 i telefontiden kl. 8.00-12.00 og 13.00-16.00 alle hverdage.

    Du skal hverken ringe til din læge eller din kommune, hvis du gerne vil vaccineres.

    Region Sjælland tilbyder vaccination i Næstved. Men du kan også vælge et andet vaccinationssted i landet. Find dit vaccinations-sted her. Klik på prikken på kortet, og du får oplyst adresse, åbningstider, om der er krav om tidsbestilling og andre faktuelle oplysninger. Du kan også benytte søgefunktionen under kortet.

    Hjælp til bestilling af vaccination og/eller hjælp til transport

    Hvis du er indkaldt til vaccination i din e-Boks, og du har brug for hjælp til bestilling af vaccination og/eller hjælp til transport til vaccinationscenteret på Grimstrupvej 131 E, 4700 Næstved, skal du kontakte kommunen. Du kan ringe på 5588 2021 mandag, onsdag og fredag i tidsrummet kl. 9.00-11.00.

    Næstved Kommune bevilger transport til borgere, der skal vaccineres i efteråret 2022 og ikke selv kan transportere sig på andre måder. Transporten tilbydes en gang, og skal du både vaccineres mod Covid-19, Influenza og Pneumokoksygdom, så kan du få alle tre vacciner på en gang.

    Hvis Næstved Kommune skal hjælpe med transport, så planlægger vi samtidig vaccinationstidspunktet, og du skal således ikke selv booke tid.

    Mere information om vaccination

    Sundhedsstyrelsens information om Covid-19, Influenza og Pneumokoksygdom

    Information om vaccination for Covid-19 på Region Sjællands hjemmeside

    Se også information om vaccination, revaccination og coronapas på www.coronasmitte.dk

     

     

    Kontakt

    Center for Politik og Udvikling

    Kommunikation

    Email: kommunikation@naestved.dk