Skip to main content

Tilmeld dig Corona-jobbanken

For at sikre, at der er nok hænder til at varetage vigtige funktioner som børnepasning, ældrepleje o. lign., har Næstved Kommune oprettet en jobbank, hvor alle borgere kan melde sig til at give en hjælpende hånd.

Indhold

    Du er måske sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, lærer, pædagog eller pædagogmedhjælper. Det kan være, du har forladt faget for en tid, eller du er studerende eller gået på pension.

    Hvis du har lyst til og mulighed for at tilbyde din arbejdskraft til Næstved Kommune i den aktuelle situation, så kan du registrere dig i jobbanken, som du finder her.

    Man forpligter sig ikke til noget, men vil blive kontaktet direkte, når ens kvalifikationer og ønsker matcher en jobmulighed hos os i kommunen.

    Alle, der bliver kontaktet af kommunen og tilbudt en funktion, får en midlertidig ansættelse i Næstved Kommune.

    Næstved Kommune betaler overenskomstmæssig løn for din indsats.