Gå til hovedindhold
Erhvervsgrunde

Udbud af erhvervsareal på Svinget 8, Lov, 4700 Næstved

Et mindre erhvervsareal på 1.814 m2 i Lov Erhvervspark.

Luftfoto Lov 2011

Indhold

    Udbud af erhvervsareal på Svinget 8 i Lov uden byggepligt. 

    Arealet udgør 1.814 m2.

    Ved byggeri skal bygningernes rumfang for den enkelte ejendom må ikke overstige 2m3 pr. m2 af grundens nettoareal og det bebyggede areal må ikke overstige halvdelen af grundens nettoareal.

    Luftfoto Lov Erhvervspark Matr. Nr. 5Ba

    Salgsvilkår

    Udbuddet sker i henhold til udbudsbekendtgørelsen nr. 396 af 3/3 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

    Næstved Kommunes datapolitik

    Mindstepris: 50 kr. pr.m2. eksklusiv moms.

    Inkluderet i grundprisen er:

    • Vejadgang og vejbelysning

    Køber skal selv afholde øvrige nødvendige udgifter:

    • Tilslutningsbidrag til vand- og kloak, el, varmeforsyning mv. efter gældende takstblad
    • Udgifter til udstykning (landinspektør efter eget valg og afgifter)
    • Skødeomkostninger, tinglysningsafgift mv.
    • Ledningsudgifter på egen grund, dog også fremføring af forsyningsledninger til nærmeste forsyningsstik, eks. kloak til anvist brønd
    • Eventuelt særskilt betaling for etablering af overkørsel til vej
    • Byggesagsgebyr jf. gældende takstblad
    • Jordbundsundersøgelse
    • Eventuel omlægning af drænledning på grunden, hvis påkrævet

    Købstilbud skal være skriftligt og angive et fast beløb. Købstilbud sendes til Næstved Kommune på sikker mail til Grundsalg eller sendes til Næstved Kommune, Center for Ejendomme og Indkøb, Grundsalg, Teatergade 8, 4700 Næstved. Kuverten skal mærkes ”købstilbud”.

    Købstilbud skal desuden være ledsaget af bankerklæring eller bankgaranti som dokumentation for købers betalingsevne, som betingelse for at Næstved Kommune tager stilling til det afgivne tilbud.

    Eventuelle spørgsmål i forbindelse med udbuddet kan rettes på mail til Grundsalg eller telefon 5588 5020.

    Forvaltningen vil efter skøn kunne afkræve køber dokumentation for at der købes til erhvervsvirksomhed, da det som udgangspunkt er en forudsætning, at grunden anvendes i driften af ejers erhvervsvirksomhed. Dette særligt når der i lokalplan er åbnet mulighed for bolig på grunden i tilknytning til erhvervsbyggeri.

    Udbuddet gennemføres i henhold til lov om kommunernes styrelse § 68 og bekendtgørelse nr. 396 af den 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme samt i overensstemmelse med de vilkår, der følger af dette udbudsmateriale med tilhørende bilag. Byrådet er ikke forpligtet til at sælge og kan forkaste alle indkomne tilbud.

    Relevante artikler