Miljøtilladelse til ændring af malkekvægbesætningen på Ravnstrupvej 23, 4864 Holmegaard

Næstved Kommune har den 25.2.2020 meddelt miljøtilladelse til ændring af malkekvægbesætningen på Ravnstrupvej 23, 4864 Holmegaard.

25. feb 2020

Indhold

    Ejer har ansøgt om miljøtilladelse til ændring af malkekvægbesætningen på Ravnstrupvej 23, 4864 Holmegaard. Der er ansøgt om produktionstilpasninger ved ændring af staldindretningen samt etablering af en ny gyllebeholder. Der sker ingen ændringer af de eksisterende anlæg.

    Næstved kommune meddeler miljøtilladelse til de ansøgte ændringer.

    Klik her for at læse afgørelsen

    Klagevejledning

    Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet via klageportalen inden 4 uger fra offentliggørelsen på hjemmesiden. Klageberettigede er ansøger, visse organisationer og enhver, der må antages at have en individuel og væsentlig interesse i sagen. Klagen skal være indgivet senest den 24. marts 2020. Du klager på www.naevneneshus.dk, hvor du også kan finde en klagevejledning.

    Klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager som privatperson, skal du betale et gebyr på 900 kr. For virksomheder er gebyret 1800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

    Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Næstved Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.