Sammen skaber vi dit næste job

1. februar forener vi kræfterne og inviterer alle ledige borgere til en jobmesse fyldt med inspiration, sparring og konkrete jobåbninger.

Går du og tænker over, hvilke lokale virksomheder der kan bruge netop din arbejdskraft? Har du søgt en række jobs, uden at du er kommet til samtale? Er du i tvivl om, hvilke muligheder du har i forhold til efteruddannelse? Eller er du nysgerrig på, hvordan du kan udvikle din jobsøgning, så du finder vej ud på arbejdsmarkedet?

Så håber vi at se dig, når vi 1. februar kl. 14.00-17.00 forener kræfterne og holder jobmesse i Ny Ridehus.

Her kan du hilse på en række forskellige arbejdsgivere, høre gode oplæg, få sparring i forhold til din ansøgning, dit cv, din efteruddannelse eller brugen af LinkedIn. Ligesom du kan lade dig inspirere af, hvordan andre har fundet et arbejde – og nogle gange taget en utraditionel vej.

Vi lover dig en eftermiddag, der giver dig nye ideer og input, og hvor du kan få hjælp og gode råd af a-kasser, sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter. Der vil være en række stande, hvor der vil være tid til at få personlig rådgivning, ligesom der vil være et område, hvor der i løbet af dagen bliver holdt spændende oplæg  

Det er Næstved Jobcenter, der holder messen sammen med de faglige organisationer HK, Krifa, 3F, FOA og Dansk Metal.   

 

Kontakt

Center for Arbejdsmarked
Telefon: 5588 6600
Sidst opdateret den 13. december 2017