Gå til hovedindhold

Brugerråd i Fruens Plantage - medlemmer søges

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer – og også helt vild med Fruens Plantage? Så er det dig, vi søger til skovens brugerråd.

Indhold


    I Brugerrådet sidder repræsentanter for forskellige foreninger, som benytter skoven, samt fagmedarbejdere fra Næstved Kommune.
    Men, vi vil også rigtig gerne have to ’helt almindelige skovgæster’ med i rådet.

    For at sikre en bred repræsentation søger vi nogen, som ikke allerede er medlem af en forening, der er fast, aktiv bruger af plantagen.

    HVAD LAVER ET BRUGERRÅD?
    Brugerrådet i Fruens Plantage er sat i verden for at koordinere og drøfte de aktiviteter, der foregår i området. Her kan man også få informationer om kommunens pleje og drift af plantagen.

    Man er medlem af brugerrådet i et år, og i løbet af det år, vil der være to møder af cirka to timers varighed.

    SÅDAN BLIVER DU MEDLEM
    Er du interesseret eller vil høre mere om det at være medlem, så send en mail til koordinator og sekretær for brugerrådet, Christine Hald på chani@naestved.dk Fortæl helt kort om dig selv, og hvorfor du gerne vil være med.

    Du er også velkommen til at ringe til hende på tlf. 5588 6286.

    Vi skal have din ansøgning senest den 6. februar 2022

    FLERE INFORMATIONER
    På vores hjemmeside kan du læse referater fra brugerrådets møder, se rådets retningslinjer og få et nærmere indblik i, hvad vi har på dagsordenen


    Og, ja – vi søger både herrer og fruer til plantagens brugerråd. 

    Se mindre