Gå til hovedindhold

Nyt fra Næstved - mest for seniorer maj 2021

I denne måned annonceres der nye aktiviteter i Distrikt Nord. Du kan også læse om, hvilke arrangementer der er på Caféen i Munkebo.

Billede af seniorer der drikker kaffe og spiser kage

Indhold

    Nye aktiviteter i Distrikt Nord

    Vi åbner lige så stille op for vores aktiviteter på centrene igen. Kommunens borgere over 65, der bor ude, kan nu også være del af to nye tiltag:

    Hver fredag kl. 10.00-11.30 er der stolegymnastik i Røjleparken i Fensmark. Du kan købe kage og kaffe.

    Hver onsdag kl. 11.30-13.00 er der Spis Sammen på Symfonien. Du kan forudbestille håndmadder eller tage din egen madpakke med. Du kan købe kaffe og kage.

    Alle aktiviteter kræver tilmelding, så vi overholder forsamlingsloftet. Tilmelding foregår hos Sandra Mundus på 2049 3073.

    Du er også velkomne til at henvende dig til Sandra Mundus, hvis du ønsker et hjemmebesøg og vil høre mere om aktivitetsmulighederne.

    Caféen på Munkebo

    Nu har caféen på Munkebo, Farimagsvej 52 i Næstved udvidet åbningstiden. Mandag til fredag kl.
    10.00-14.00.

    Alle dage kan du købe kaffe og te, men mandag, onsdag og fredag kan du også købe brød.

    Alle dage er du desuden velkommen til at læse avisen, eller få en snak med en af de frivillige på
    Munkebo. Tag gerne din nabo med.

    Haven på Munkebo er også åben, og her er foråret ved at folde sig ud. Du er velkommen til at benytte muligheden for at nyde en kop kaffe på vores dejlige terrasse.

    Du kan også tilmelde dig vores arrangementer i maj:

    Fredag den 14. maj kl. 10.30-12.00. Kender du Boblberg.dk? Her kan du finde fællesskaber i
    nærheden af dig. Kom og hør mere. Tilmelding til Annette inden 12. maj.

    Mandag den 17. maj kl. 13.00-15.00 er der spadseretur fra Munkebo. Tag din nabo med under
    armen. Vi går en lille overkommelig tur. Slutter turen af med kaffe på Munkebo kl. 14.30. Tilmelding
    senest den 14. maj til Annette.

    Onsdag den 19. maj kl. 11.30-13.00 spiser vi hverdagsmad sammen. Pris er 50 kr. inklusive øl/
    vand og kaffe. Tilmelding senest den 14. maj til Annette.

    Tirsdag den 25. maj kl. 10.00-12.00. Tøjstativet kommer forbi og holder tøjsalg i caféen. Kom og
    forny din sommergarderobe.

    Onsdag den 26. maj kl. 13.00-14.00 starter vi banko op i caféen. Herefter sker det hver onsdag.

    Fredag den 28. maj kl. 15.00-17.00 er der fredagsbar i havestuen.

    Ved alle tilmeldinger, kontakt aktivitetsmedarbejder Annette Hansen på 2421 2345.