Gå til hovedindhold

Nyt fra Næstved - mest for seniorer - marts 2022

I marts kan du komme til påskemiddag i cafeen, eller deltage i de øvrige aktiviteter på Munkebo. Du kan også besøge genbrugsbutikken, hvor du kan finde tøj, garn og andet nips. I april afholdes der Påskefrokost, læs her, hvordan du tilmelder dig. Læs også 'Nyt fra ældrerådet'.

Påskeæg

Indhold

    Caféen på Munkebo

    Åbningstider i Caféen
    Mandag og onsdag kl. 10.00-14.00 og fredag kl. 10.00-13.00 kan du købe kaffe/brød og kage.

    Tirsdag og torsdag kl. 10.00-14.00 kan du købe kaffe/the. Og i tidsrummet kl.11.30-13.00 kan du også købe en varm ret. Kom forbi og vær med til fællesspisning. Menuplan kan hentes på Munkebo.
    Tilmelding er nødvendigt på tlf. 2421 2345 eller 5588 1900.

    Fredagsbar
    Fredag den 4. marts kl. 15.00-17.00. Her kommer Kurt og Egon med harmonika.

    IT-hjælp
    Mandag den 7. og mandag den 21. marts kl. 10.00-12.00 sidder Tom klar for at hjælpe dig på vej med IT-spørgsmål.

    Lørdagscafe
    Lørdag den 19. marts kl. 14.00-16.00 er der musik af Carsten Rasmussen.
    Tilmelding på Munkebo.

    Påske med middag
    Tirsdag den 29. marts serverer vi ’Skidne æg’ i anledning af påsken.
    Se invitation og tilmelding på Munkebo.

    Påskefrokost
    Tirsdag den 5. april afholder vi påskefrokost i cafeen. Kig forbi Munkebo og hent en invitation med tilmelding.

    Caféen på Munkebo har adresse på Farimagsvej 52 i Næstved. Ved tilmelding og spørgsmål, kontakt aktivitetsmedarbejder Annette Hansen, tlf. 2421 2345.

    Genbrugsbutikken på Munkebo
    Kom og besøg os. Vi holder åbent mandag og onsdag kl. 10.00-14.00. Her kan du finde genbrugstøj, garn nips og andet godt. Overskuddet går til aktiviteter og arrangementer til glæde for borgere på Munkebo.

     

    Faste aktiviteter

    Du kan finde de faste aktiviteter på Munkebo, Symfonien og kommunens andre ældrecentre i folderen ”Aktiviteter – mest for seniorer”.

    Du kan finde folderen på biblioteker, borgerservice, ældrecentre eller her på hjemmesiden

     

    Nyt fra Ældrerådet

    Ældrerådet rådgiver byrådet i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgere og byrådet vedr. kommunens politik på ældreområdet.

    Ældrerådet har netop afgivet høringssvar på kommunens kvalitetsstandarder på sundheds- og ældreområdet, men arbejder nu videre med en grundig vurdering af dette vigtige område. Det kommer naturligt til at foregå sideløbende med mulighederne for at påvirke ændrede procedurer m.v. i forbindelse med en ny Ældrelov. I den forbindelse foreslår Ældrerådet afholdelse af et borgermøde – gerne sammen med kommunen.

    Ældrerådet har fået kendskab til en borgers voldsomme falduheld som følge af en særdeles dårlig flisebelægning. Det er Rådets opfattelse, at der rundt om i kommunen er behov for eftersyn af
    belægningsfliser, høje kantsten m.v. på offentlige områder, og vi søger nu dialog med Center for Trafik og Ejendomme om dette problem.

    Kommunens borgere (især 60+) kan kontakte Ældrerådets medlemmer med input og kommentarer, se hvordan på hjemmesiden - nævnt herunder.

    Her bliver referater fra Ældrerådets møder offentliggjort.