Kronisk sygdom
Har du en kronisk sygdom som type 2 diabetes, KOL, kræft, BMI over 30, forhøjet blodtryk, hjertesygdom, prædiabetes, kronisk ryglidelse, slidgigt kan du få hjælp til bedre at klare hverdagen. Vi tilbyder en afklarende samtale og mulighed for at deltage i et forløb, som passer til dig.
30. jan 2020

Læs mere om dine muligheder for et forløb, hvis du har en kronisk sygdom.
Afklarende samtale
Borgere med en henvisning fra egen læge eller sygehus/hospitalsafdeling bliver indkaldt til en afklarende samtale.
Formålet med den afklarende samtale er at afklare behov og motivation for deltagelse i et eller flere forebyggelsestilbud.
Målgruppe
Voksne over 18 år bosat i Næstved Kommune, som har en eller flere kroniske sygdomme.
Deltageren skal være selvhjulpen og selv sørge for transport.
Tilmelding og visitation
Deltageren skal henvises af egen læge eller sygehus-/hospitalsafdeling til en afklarende samtale.
Når Sundhedscenteret har modtaget henvisningen, vil deltageren blive tilbudt en afklarende samtale.
Sted
Samtalen foregår på:
Næstved Sundhedscenter
Præstøvej 67
4700 Næstved
En bedre hverdag med kronisk sygdom
En bedre hverdag med kronisk sygdom giver dig værktøjer og viden, der kan forbedre din hverdag.
Forløb
Der er undervisning en gang om ugen - i et forløb over 8 uger.
I undervisningen lægger vi vægt på, at dine egne erfaringer bliver inddraget, og at du er motiveret for at arbejde med små ændringer i dit eget liv, så du får hjælp til at opnå det, du gerne vil og i sidste ende får en bedre hverdag med kronisk sygdom.
Målgruppe
For at deltage skal du:
- Være over 18 år
- Have en kronisk sygdom: BMI over 30, Forhøjet kolesterol, Hjertesygdom, Prædiabetes, KOL, Kronisk ryglidelse, Kræft, Slidgigt, Type 2 diabetes
- Bo i Næstved Kommune
Du skal være selvhjulpen og selv sørge for transport.
Tilmelding og visitation
Du skal henvises af egen læge eller sygehus-/hospitalsafdeling til ’en afklarende samtale’.
Når Sundhedscenteret har modtaget henvisningen, vil du blive kontaktet pr. brev.
Sted
Samtalen og undervisningen foregår på:
Næstved Sundhedscenter
Præstøvej 67
4700 Næstved
Fysisk aktivitet og træning
Ønsker du sundere bevægelses- og aktivitetsvaner, så tilmeld dig til fysisk aktivitet og træning.
Hvem kan deltage
For at være med på fysisk aktivitet og træning skal du
- være over 18 år
- have en kronisk sygdom: BMI over 30, Forhøjet kolesterol, Hjertesygdom, Prædiabetes, KOL, Kronisk ryglidelse, Kræft, Slidgigt, Type 2 diabetes
- bo i Næstved Kommune
- selv sørge for transport
- være selvhjulpen
Tilmelding til Fysisk aktivitet og træning
Du skal henvises af egen læge eller sygehus-/hospitalsafdeling til ’en afklarende samtale’.
Når Sundhedscenteret har modtaget henvisningen, vil du blive tilbudt en afklarende samtale.
Indhold
Tilbuddet indeholder holdtræning 2 gange om ugen i op til 12 uger.
Under holdtræningen får fysioterapeuten dig til at yde lidt mere, end når du selv motionere, og endda mere end du tror, du kan, i trygge rammer.
Du vil afprøve forskelligartede aktiviteter/træning, som er planlagt, så alle kan være med. Aktiviteterne vil kunne foregå både indendørs og udendørs.
Du skal gerne opleve at få mere overskud og velvære, når du bevæger dig regelmæssigt og gør fysisk aktivitet til en naturlig del af din hverdag - også efter afslutningen af forløbet.
Hvor er det?
Både den afklarende samtale og træningen foregår på:
Næstved Sundhedscenter
Præstøvej 67
4700 Næstved
Kend din sygdom
På tilbuddet ’Kend din sygdom’ kan du få sygdomsspecifik viden om enten KOL, type 2 diabetes eller hjertesygdom.
Tilbuddet er til dig, som har brug for mere viden om din kroniske sygdom, eller blot har behov for at få gentaget den viden, som du allerede har fået fra din egen læge eller på sygehuset.
Indhold
Den sygdomsspecifikke viden formidles i et let forståeligt sprog af en medarbejder, som har særligt kendskab til netop KOL, type 2 diabetes eller hjertesygdom.
Modulerne er delt op i 2 mødegange, hvor du mødes med andre, som har enten KOL, type 2 diabetes eller en hjertesygdom. Der er god plads til spørgsmål.
Du har også mulighed for at vælge en tredje mødegang med sygdomsspecifik kostundervisning om KOL, type 2 diabetes eller hjertesygdom.
Forløb
Kend din sygdom er et forløb med 3 mødegange. Du bliver undervist af sundhedsfagligt personale, med særligt kendskab til kronisk sygdom.
Du mødes med andre, som har en kronisk sygdom, hvor der er god plads til spørgsmål og til at dele erfaringer.
Målgruppe
For at deltage skal du:
- være 18 år,
- have KOL, type 2 diabetes eller hjertesygdom,
- bo i Næstved kommune,
- gøre dig forståelig på dansk.
Du skal være selvhjulpen og selv sørge for transport.
Tid
Der er opstart ca. hver 6. uge.
Tilmelding og visitation
Du skal henvises af egen læge eller sygehus-/hospitalsafdeling til ’en afklarende samtale’.
Når Sundhedscentret har modtaget henvisningen, vil du blive tilbudt en afklarende samtale.
Sted
Samtalen og undervisningen foregår på:
Næstved Sundhedscenter
Præstøvej 67
4700 Næstved
Kom til kræfterne i naturen
Næstved Sundhedscenter inviterer dig til ”Kom til kræfterne i naturen” - et mødeforum, hvor kræftramte mødes ude i naturen 1 gang om ugen i 4 uger.
Tilbuddet er til dig, som kan svare ja til …
- At du er bosat i Næstved kommune
- At du har eller har haft en kræftsygdom
- At du kan transportere dig selv til aftalte mødesteder rundt om i Næstved
- At du, med pauser undervejs, kan gå mindst 3-4 km
Vi tilbyder et sted at mødes med andre, hvor der bliver rig mulighed for at nyde naturen i alt slags vejr. Undervejs tager vi os tid til at få en kop kaffe og samtidig drøfte små og store emner. Emnerne for møderne er op til jer.
Vi mødes på onsdage fra kl. 13:30 til 15.00.
Første mødegang er den 13. januar 2021.
Er du interesseret i at høre mere, eller ønsker du at tilmelde dig dette forløb, så er du meget velkommen til at kontakte Næstved Sundhedscenter på telefon 5588 1400 eller på mail sundhedscenter@naestved.dk.
Mad og måltider - vægttab
Vi er desværre nødsaget til at lukke forløbet foreløbigt i resten af 2020. Det er fordi, at forløbet Mad og Måltider indeholder undervisning, hvor vi har svært ved at minimere en eventuel Corona smitterisiko.
Vi vil opfordre dig til at følge med her på siden for information om vores forløb.
Pas på dig selv.
Mange hilsner
Næstved Sundhedscenter
Præstøvej 67
4700 Næstved
Søvn
Et tilbud til dig med kronisk sygdom som BMI over 30, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjertesygdom, insulinresistens, KOL, kronisk ryglidelse, kræft, slidgigt, type 2 diabetes, der har problemer med at sove.
Forløb
På søvnkurset får din viden om søvnen og hvordan vaner og adfærd påvirker din søvn. På kurset vil du få teknikker og ideer til at forbedre din søvn.
Målgruppe
Søvnkurset er for dig, der har problemer med at sove og har lyst til at forbedre din søvn. Søvnproblemer er symptomer og gener, der er forbundet med søvn og dårlig søvnkvalitet
f.eks.:
- vanskelighed ved at fald i søvn
- oplevelse af mangel på søvn
- for tidlig opvågning på trods af mulighed for at sove
- kort søvn (mindre en 6 timer) eller lang søvn (mere end 10 timer)
For at deltage skal du
- være over 18 år
- have en kronisk sygdom: BMI over 30, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjertesygdom, Prædiabetes, KOL, kronisk ryglidelse, kræft, slidgigt, type 2 diabetes
- bo i Næstved kommune
- selv sørge for transport til og fra Næstved Sundhedscenter.
Tid
Der er 6 mødegange med både gruppeundervisning og individuelle samtaler.
Du bliver undervist af en sundhedskonsulent, som er uddannet inden for søvn og arbejder ud fra nyeste viden på området.
Tilmelding og visitation
Du skal henvises af egen læge eller sygehus-/hospitalsafdeling til ’en afklarende samtale’. Når henvisningen er modtaget, bliver du kontaktet pr. telefon eller via E-boks.
Sted
Samtalen og undervisningen foregår på:
Næstved Sundhedscenter
Præstøvej 67
4700 Næstved

Coronavirus
På Næstved Sundhedscenter følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger om håndsprit, mundbind og afstand.
Behold venligst dit mundbind på indtil du får andet at vide.
Hold afstand og husk at spritte dine hænder af, når du ankommer.
"min-læge-appen" gør det muligt for dig at tale direkte med din læge på video
Samtykkeerklæring til søvnkursus
Samtykkeerklæring til brug af oplysninger som led i kvalitetsudvikling
Spørgsmål om søvnkvalitet
Her kan du udfylde spørgeskemaet om din søvnkvalitet