Gå til hovedindhold
ID
Kultur og borgerservice
Borgerservice

Bestil pas

Du eller dit barn kan få lavet nyt pas i Borgerservice, hvis dit gamle pas er udløbet, du har mistet det, eller du skal have pas for første gang. Du skal ansøge og bestille tid hjemmefra med MitID.

To rødbedefarvede danske pas

Indhold

    Du ansøger om pas ved at udfylde den digitale ansøgning til pas og bestille tid til Borgerservice. 

    Hvis du ikke har MitID, eller hvis du af andre grunde ikke kan betjene dig selv digitalt, kan du i stedet bestille tid til Borgerservice, hvor vi vil hjælpe dig med ansøgningen.

    Generelt om pas

    1. Udfyld ansøgning og bestil tid
      Du starter med at udfylde ansøgningen til pas og bestille tid til Borgerservice.
      Hvis du ikke har MitID, kan du i stedet bestille en tid til Borgerservice og udfylde ansøgningen sammen med os. 

    2. Foto
      Tag selv et foto med eller få taget foto for 139 kr. i Borgerservice Næstved.

      Hvis du selv tager foto med kan du få en tid på lokalbibliotekerne Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Korskilde hurtigere end du kan få en tid i Borgerservice Næstved.

      (Vær opmærksom på, at du ved bestilling af tid skal sige NEJ til at få taget billede - på den måde får du vist ledige tider på alle vores lokationer i Næstved Kommune)

    3. HUSK dit gamle pas eller det er dobbelt op på pris
      Husk dit gamle pas, også selvom det er udløbet. Hvis du aldrig har haft et pas, skal du tage andet legitimation med (dåbs-/personattest og sundhedskort, kørekort eller digitalt kørekort).

    4. Betaling
      Passet betales ved ekspeditionen og der vil gå cirka 14 dage før dit nye pas er klar til afhentning.

    5. Afhentning
      Når passet er klar til afhentning, modtager du en sms. Heri står om du skal afhente dit pas i Borgerservice eller i vores pasboks. Alle med MitID vil skulle hente deres pas i pasboksen indenfor 8 hverdage medmindre andet er aftalt.

      * Vær opmærksom på at der kan forekomme gebyr, hvis passet skal afhentes hos en repræsentation i udlandet. Læs mere under punktet " Praktisk info".

     

    Det skal du tage med i Borgerservice, når du kommer

    • Dit seneste pas, også selvom det er udløbet. Kan du ikke fremvise passet, bliver prisen for dit nye pas fordoblet. 
    • Er passet væk, skal vi bede dig om at medbringe enten original dåbs-/fødsels-/personattest samt sundhedskort eller kørekort.
    • Medbring selv pasfoto eller få taget foto i Borgerservice Næstved.

    Særlige tilfælde

    • Du er ny dansk statsborger: Medbring statsborgerbevis.
    • Du er dansk statsborger uden cpr-nummer: Medbring dokumentation for dit danske statsborgerskab.
    • Du er dansk statsborger bosat i Sverige: Medbring et familie-/personbevis.

    OBS: Vi udsteder kun pas til danske statsborgere. Hvis det drejer sig om udenlandske pas, skal der tages kontakt til Udlændingestyrelsen. 

    Pris

    Et pas, inklusiv gebyr for fingeraftryk, koster;

    0-11 år : 150 kr.
    12-17 år: 181 kr.
    18 år - Folkepensionsalder: 893 kr.
    Fra folkepensionsalder: 381 kr.
    Er du i tvivl om hvornår du bliver folkepensionist, kan du se din folkepensionsalder her.

    Pris for foto kommer oveni.


    Pas på dit pas

    Hvis du ikke har mulighed for at medbringe dit gamle pas fordi det enten er mistet, ødelagt eller stjålet, så fordobles prisen på det nye pas. Dette gælder også selvom det bortkomne eller beskadigede pas måtte være udløbet. (Vedtaget af Folketinget pr. 1 feb. 2021).


    Gyldighed

    • Pas til personer, der er fyldt 18 år, er gyldige i 10 år
    • Pas til børn og unge mellem 2-18 år er gyldige i 5 år
    • Pas til børn, der endnu ikke er fyldt 2 år, er gyldige i 2 år

     

    Pasfoto

    Du kan få taget pasfoto hos fotografen, eller få det taget i Borgerservice på Næstved Bibliotek.

    Billedet koster 139 kr. hos os, og du får ingen fotos med herfra.

    Der kan IKKE tages foto på bibliotekerne Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Korskilde.

    Hjemmelavede fotos på kraftigt fotopapir, kan også bruges, hvis de opfylder kravene.

    Se politiets regler for pasfoto


    Fingeraftryk

    Der skal fingeraftryk i alle nye pas, undtagen i pas til børn under 12 år.

    Pas til børn under 18 år

    Det barn, som skal have et pas, skal altid møde op i Borgerservice.

    Forældrene behøver ikke møde op, hvis de har indsendt en elektronisk samtykkeerklæring, eller hvis barnet har en underskrevet samtykkeerklæring med.

    Hvis der er fælles forældremyndighed, skal erklæringen være underskrevet af begge forældre. Ellers kun af den, som har forældremyndigheden.

    Samtykkeerklæring

    Forældremyndighedsindehaver(re) skal give samtykke via samtykkeerklæringen. 

    Sådan giver I samtykke
    Sidder I sammen og udfylder ansøgningen og bestiller tid, kan I begge give samtykke der. Ellers vil den anden forælder bagefter få besked via digital post om at udfylde samtykkeerklæringen. Du kan også udfylde samtykkeerklæringen her.

    Hvis I ikke har MitID eller ikke vil udfylde samtykkeerklæringen digitalt, kan I printe den, udfylde den og medbringe den i Borgerservice, når I møder op til jeres aftalte tid.

    • Barnets seneste pas, også selvom det er udløbet. Kan du ikke fremvise passet, bliver prisen for barnets nye pas fordoblet.

    • Er passet væk eller har barnet ikke haft et pas tidligere, skal vi bede dig om at medbringe enten original dåbs-/fødsels-/personattest samt sundhedskort.
    • Medbring selv foto af barnet eller få taget foto i Borgerservice Næstved.

    • Barnet skal med i Borgerservice uanset alder.

    • Hvis I har fælles forældremyndighed, skal begge forældre underskrive en samtykkeerklæring. I kan enten tage samtykkeerklæringen med i Borgerservice eller underskrive den digitalt på forhånd.

     

    Særlige tilfælde

    • Hvis barnet har skiftet statsborgerskab
      Hvis dit barn har skiftet fra et andet statsborgerskab til dansk og skal have lavet sit første danske pas, skal I medbringe barnets statsborgerretsbevis.


    • Hvis barnet ikke har et cpr-nummer
      Hvis dit barn er dansk statsborger men ikke har et cpr-nummer, skal du medbringe dokumentation for dansk statsborgerskab samt en person eller fødsels-/dåbsattest.


    • Hvis barnet er dansk statsborger bosat i Sverige
      Medbring et familie-/personbevis fra de svenske myndigheder. Beviset må højst være en måned gammelt.

      Hvis det er barnets første danske pas, skal vi ringe til Rigspolitiet, når I kommer i Borgerservice. Bestil derfor en tid mandag-torsdag mellem klokken 10.00 og 13.30 eller fredag mellem klokken 10 og 12.30, så vi kan nå at kontakte dem i deres åbningstid.

    • Hvis barnet er dansk statsborger bosat i et andet land end Danmark og Sverige
      Medbring fødsels-/dåbsattest/navne-/personattest for barnet, hvor forælder/forældre fremgår. Hvis barnet har to forældre, og I er gift, skal I også medbringe en vielsesattest.

      Vi skal ringe til Rigspolitiet, når I kommer i Borgerservice. Bestil derfor en tid mandag-torsdag mellem klokken 10.00 og 13.30 eller fredag mellem klokken 10 og 12.30, så vi kan nå at kontakte dem i deres åbningstid.

    Medbring selv foto af barnet eller få taget foto i Borgerservice Næstved.
    Foto koster 139 kr.

    Praktisk info

    Der går ca. 3 uger, fra du har bestilt dit nye pas, til du kan afhente det i Borgerservice Næstved.

    Når passet er klar til afhentning, modtager du en sms. Heri står om du skal afhente dit pas i Borgerservice eller i vores pasboks. Alle med MitID vil skulle hente deres pas i pasboksen indenfor 8 hverdage medmindre andet er aftalt.

     

    • Afhentning i anden kommune:  Du har mulighed for at få sendt dit pas til afhentning i anden kommune. Det er blot vigtigt, at du oplyser om dette, når du møder op til din tid i Borgerservice.
      OBS: Der udsendes ikke SMS om afhentning af pas, når levering til anden kommune vælges. Det er derfor eget ansvar, at tage kontakt til den kommune, man ønsker passet afhentet i. 
       
    • Afhentning i udlandet på konsulat eller ambassade: Du har mulighed for at få sendt dit pas til afhentning på konsulat eller ambassade. Det er blot vigtigt, at du oplyser om dette, når du møder op til din tid i Borgerservice.

      Der kan forekomme et gebyr ved udlevering af passet i udlandet. Den vejledende danske pris i 2024 er 285kr. Prisen kan variere alt efter det lands valutakurs, som man befinder sig i. 

    Hvornår kan der udstedes et midlertidigt (provisorisk) pas?

    Hvis du ikke kan nå at få et nyt pas inden rejsen, kan der udstede et midlertidigt pas, hvis

    • du har mistet dit pas,
    • du har ikke et pas,
    • dit pas er udløbet for mere end tre måneder siden.

    Midlertidigt pas udstedes kun til den periode, I er på rejse - og gælder maksimalt et år.
    Det koster det samme som et almindeligt pas, hvis I ikke samtidig bestiller et nyt almindeligt pas.

    Du skal bestille tid på Borgerservice eller bibliotekerne Fensmark, Fuglebjerg eller Glumsø. Husk du skal have passet med eller legitimation (dåbs-/personattest og sundhedskort eller kørekort).

    Det er ikke alle lande der accepterer et midlertidigt (provisorisk) pas. Du skal selv undersøge, om dit rejsemål accepterer det. Du kan spørge dit rejseselskab eller kontakte landets ambassade i Danmark.

    Hvornår skal der udstedes et hastepas?

    Du kan få et nyt pas med hastelevering, hvis rejsen er så tæt på, at du ikke kan nå at få et almindeligt pas (15 hverdage), og hvis det land du skal til, ikke accepterer et forlænget eller et midlertidigt (provisorisk) pas.

    Et hastepas tager ca. 5 hverdage.

    Du skal bestille tid på Borgerservice eller bibliotekerne Fensmark, Fuglebjerg eller Glumsø. Husk du skal have passet med eller legitimation (dåbs-/personattest og sundhedskort eller kørekort).

    Hvis dit pas er blevet stjålet: Du skal anmelde det til politiet, inden du kan søge om at få et nyt pas i Borgerservice. 

    Hvis dit pas er blevet væk:
    Når du søger om nyt pas, skal du underskrive en erklæring i Borgerservice. Du skal her forklare, hvordan passet er blevet væk.