Gå til hovedindhold

Forslag til Kommuneplan 2025 udsendes i offentlig høring

Byrådet har nu godkendt et forslag til Kommuneplan 2025. Forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 7. maj 2025. Alle kan komme med deres bemærkninger til forslaget indtil 2. juli 2025.

7. maj 2025
Dronefoto over byen

Indhold

    Byrådet har nu godkendt et forslag til Kommuneplan 2025. Forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 7. maj 2025. Alle kan komme med deres bemærkninger til forslaget indtil 2. juli 2025.

    Formålet med kommuneplanen

    Kommuneplanen omfatter hele kommunen. Den beskriver Byrådets mål for den fysiske planlægning, f.eks. hvordan byerne skal vokse, erhvervsudvikling, overordnet trafikbetjening, naturbeskyttelse, jordbrug og mange andre emner.

    Borgermøde og offentlig høring

    I forbindelse med offentlighedsperioden holdes der to borgermøder: 

    - Fysisk borgermøde, tirsdag den 20. maj
    Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne kl. 17.30-19.00

    - Virtuelt borgermøde, mandag den 2. juni
    Næstved Kommunes facebook- og hjemmeside kl. 17.30-18.30

    Forslaget er fremlagt fra den 7. maj 2025 til den 2. juli 2025 og kan ses direkte her.

    Interesserede kan få udleveret ét fysisk eksemplar af forslag til Kommuneplan 2025 ved henvendelse til Center for Teknik og Miljø.

    Dine muligheder

    Vi vil rigtig gerne have dine synspunkter eller ændringsforslag til forslag til Kommuneplan 2025.

    Hvis du har synspunkter eller ændringsforslag til forslag til Kommuneplan 2025, kan du indsende disse ved at gå ind på den digitale udgave af forslag til Kommuneplan 2025

    De kan også sendes på e-mail til blivhoert@naestved.dk eller med post til Team Plan og Geodata, Center for Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, så vi har dit høringssvar senest den 2. juli 2025.