Høring af projektforslag til etablering af et sandfang i det offentlige vandløb Longsgrøft
Vandløbsmyndigheden i Næstved Kommune har besluttet at fremme et reguleringsprojekt som vedrører etablering af et sandfang i det offentlige vandløb Longsgrøft.

Longsgrøft er præget af sandvandring og har udløb i det målsatte vandløb Fladså ca. 200 m nedenfor hvor sandfanget ønskes etableret. Formålet med etablering af et sandfang er at mindske sandtransporten i selve Longsgrøft og hindre at sandet fortsætter ud i Fladså.
Du kan læse nærmere i vedhæftede udkast til tilladelse på linket herunder:
Udkast til tilladelse til sandfang i Longsgrøft
Hvis du har nogle kommentarer eller indsigelser til projektet, skal du sende dem, så vi har modtaget dem senest den 1. august 2025. Du skal sende dem til os på vandloeb@naestved.dk eller til Center for Teknik og Miljø, Team Vand og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte Team Vand og Natur på tlf. 5588 6174.
.