Sådan deler du oplysninger med kommunen
Når du søger om ydelser, skal du indsende dokumentation for din formue og indtægt. Det kan du nemt gøre via kontodeling.dk.
Når du søger om ydelser hos din kommune, skal du for eksempel sende dokumentation for din formue og indtægt. Du skal blandt andet sende kontoudtog for de sidste tre måneder fra alle dine konti.
Heldigvis er det nemt at dele oplysningerne, når du deler via kontodeling.dk. Du skal kun bruge dit MitID til at logge på og derefter dele.
Når du har givet samtykke til deling, modtager kommunen automatisk dine kontoudtog for de sidste tre måneder.
Se mere i videoen herunder. Du kan også læse mere her.
Jeg har fået en anmodning om at dele
Hvis din kommune beder dig om at sende kontoudtog fra din bank, kan du bruge kontodeling.dk til at dele oplysninger direkte fra din bank med din kommune.
Du skal kun bruge dit MitID til at logge på og dele. Når du har delt, modtager kommunen automatisk dine kontooplysninger for den periode, der er brug for.
Se mere i videoen herunder. Du kan også læse mere her.
Kontodeling.dk er en digital tjeneste, som gør det nemt at sende kontooplysninger fra din bank til din kommune.
Med Kontodeling.dk kan du sende kontoudtog til kommunen, så du slipper for at skulle downloade og sende filer til kommunen. Det betyder, at du slipper for den besværlige proces det kan være at skaffe og fremsende brugbar dokumentation.
Du skal bruge Kontodeling.dk, når du søger en ydelse, hvor kommunen har brug for at se dine kontoudskrifter, eller når kommunen beder dig om at at dele dem.
Når du skal sende kontoudskrifter til Næstved Kommune i forbindelse med en ansøgning, skal du benytte Kontodeling.dk.
Sådan gør du:
- Du logger ind med dit MitID
- Du vælger din bank og tillader, at dine kontoudtog fra de sidste tre måneder (typisk) sendes til kommunen
- Du giver samtykke til, at din kommune har adgang til dine kontoudtog
- Når du har fulgt hele forløbet (“Fuldfør kontodeling”), bliver oplysningerne sendt, og du behøver normalt ikke gøre mere
Når du har bekræftet, at du vil dele kontoudtoget, modtager kommunen kun kontoudtog én gang.
Du kan læse mere om, hvad Kontodeling er, og hvordan det virker her.
Du kan benytte kontodeling, hvis du har en sag om:
Du kan også bruge Kontodeling.dk, hvis du skal indsende oplysninger i forbindelse med en sag i vores Kontrolgruppe.
Hvis du ikke giver samtykke i forbindelse med din ansøgning, vil du modtage en anmodning med et link om at dele dine kontooplysninger via Kontodeling.
Hvis du logger på Kontodeling.dk og ikke kan se en besked fra kommunen om at dele kontoudtog, skal du kontakte din kommune eller sagsbehandler.
Når du har givet lov til, at Kontodeling.dk sender dine kontooplysninger til kommunen, sendes der en digital oversigt over dine kontoudtog for den periode, der er givet samtykke til.
Dit samtykke betyder ikke, at vi altid kan se dine kontoudtog. Vi får som kommune heller ikke adgang til din konto.
Hvis du fortryder dit samtykke til deling af oplysninger (kontoudtog) med kommunen, skal du kontakte din kommune eller sagsbehandler.
Kontodeling.dk er en digital løsning, som kun virker med MitID. Du skal kontakte din kommune, hvis du har behov for at dele oplysninger på en anden måde.
Dine kontoudtog opbevares kortvarigt hos Kontodeling.dk, hvorefter de bliver lagt på din sag hos kommunen. Når Kommunen har hentet oplysningerne, bliver de automatisk slettet fra Kontodeling.dk.
Kommunen henter kun kontoudtog for den periode, som er nødvendig for din sag. Kommunen må opbevare dine kontooplysninger, så længe det er nødvendigt for det formål, de er indsamlet til.