Forsorgshjem, Vendeplads og Værested
Har du brug for et sted at sove, et bad, et måltid mad, eller måske en støttende samtale omkring din livssituation? Kontakt Forsorgshjemmet, Vendepladserne, og værestedet Café Håbet og læs om deres tilbud.
Forsorgshjemmet Næstved
Er du hjemløs og har komplekse problemstillinger i din hverdag? Anmod om et midlertidigt ophold på Næstved Kommunes forsorgshjem. Komplekse problemstillinger kan fx være misbrug, psykiske problemer, psykisk sygdom, social udsathed, kriminalitet med videre.
Vendeplads
I Vendepladserne på Marskvej tilbyder vi akutte enkeltovernatninger – enten sammenhængende eller uafhængigt af hinanden. Tilbuddet er til personer, som senest har haft eller har ophold i Næstved Kommune, har særlige problemer og som står med et akut behov for overnatning.
Værestedet Café Håbet
Hvis du er fyldt 18 år og ønsker hjælp og støtte til en række komplekse problemstillinger, som fx. hjemløshed, misbrug, psykisk lidelse, social isolation, kriminalitet, gæld mv., kan du komme på vores værested og få den hjælp og støtte du har brug for til at finde en vej ud af de problemer du oplever.