Krisehjælp
Kvindekrisecenter
Er du udsat for vold eller trusler i dine nære relationer? Så kan du henvende dig til Frelsens Hærs Kvindekrisecenter i Næstved.

Bekymring for en medborger
Kender du til et menneske, der ser ud til at have brug for hjælp, men som af forskellige grunde ikke selv er i stand til at opsøge hjælpen? Så kontakt Næstved Kommunes Opsøgende Gadeteam.

Akuttelefon
Næstved Kommune tilbyder hjælp, støtte og rådgivning i akutte kriser til kommunens borgere.

Forsorgshjemmet i Næstved
Hvis du er hjemløs og har komplekse problemstillinger i din hverdag, kan du anmode om et midlertidigt ophold på Næstved Kommunes forsorgshjem. Med komplekse problemstillinger menes for eksempel misbrug, psykiske problemer, psykisk sygdom, social udsathed, kriminalitet med videre.

Natherberg og Værested
Hvis du har brug for et sted at sove, et bad, et måltid mad, eller måske en støttende samtale omkring din livssituation, kan du læse mere om Næstved Kommunes Natherberg og vores værested Café Håbet herunder.
